Krisen rammer nye nichemedier hårdest

Krisens får annoncørerne til at satse på det sikre. Det går ud over de nye nichemedier som for eksempel mobiltelefonen. Berlingske Business har bedt fem af landets førende mediebureauer om at give deres bud på udviklingen i 2009 - og der er bred enighed om, at den samlede annoncekage skrumper. Det samlede annoncemarked ender ifølge et gennemsnit af fem mediebureauers estimater med et fald på 1 pct. i 2008, skriver Business.dk.
MediaWatch

Krisens får annoncørerne til at satse på det sikre. Det går ud over de nye nichemedier som for eksempel mobiltelefonen.

Berlingske Business har bedt fem af landets førende mediebureauer om at give deres bud på udviklingen i 2009 - og der er bred enighed om, at den samlede annoncekage skrumper.

Det samlede annoncemarked ender ifølge et gennemsnit af fem mediebureauers estimater med et fald på 1 pct. i 2008, skriver Business.dk.

Den negative vækst kommer efter fire år med høj vækst, og man skal tilbage til år ét efter terrorangrebet på World Trade Center for at finde en større tilbagegang.

I 2002 faldt annoncemarkedet med seks pct.

Værst bliver det for de mindre nichemedier, der endnu ikke kaster hurtige og målbare resultater af sig til annoncørerne.

"Man kan godt frygte, at annoncørerne går tilbage til de sikre kort uden den store risiko. Det vil gå ud over omfanget af markedsføring på nye medieplatforme som for eksempel mobiltelefonen eller nye samarbejdsformer mellem medier og annoncører," siger adm. direktør for mediebureauet PHD Copenhagen, Morten Kristensen.

Men det er ikke den rigtige strategi, mener han.

"På den lange bane er det en kæmpe fejl at lukke ned for de mere risikofyldte marketinginvesteringer. Man skal selvfølgelig udvise forståelse for virkeligheden, men finanskrisen gør det bare endnu vigtigere at udforske, hvordan man bliver mest mulig relevant for forbrugerne," siger Morten Kristensen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også