Blogs er ”bare” branding

Weblogs er populære som aldrig før, og selvom de kan være med til overordnet at markedsføre virksomheder, er der ikke meget direkte salg at hente i klummer på internettet.
Zandra Damsgaard

De handler om dette og hint og er skrevet ganske ud fra forfatterens egen betragtning. Ifølge det globale mediabureau Universal McCann læser hele 346 millioner mennesker verden over blogs, og heraf har 184 millioner oprettet deres egen.

Analysevirksomheden eMarketer har samlet flere internationale og amerikanske undersøgelser omkring blogs og er kommet til den konklusion, at mediet trods dets stigende popularitet bedst kan bruges som et supplement til en kampagne snarere end at være kampagnens hjerte.

”Bloggere har typisk ikke den spændvidde og frekvens, der skal til for at nå virksomhedens mål. Markedsførere er ved at finde ud af, at de er nødt til at gå en smule længere for at nå bredt nok ud og bygge indflydelsesrige sfærer.”

Det mener i al fald Richard Jalichandra (foto), adm. direktør i internetvirksomheden Technorati, der fungerer som en slags hovedcentral og søgemaskine for blogs. Virksomheden har netop offentliggjort dette års udgave af den globale undersøgelse “State of the Blogosphere”.

Frivilligt som ufrivilligt
Undersøgelsen viser, at bloggere på verdensplan ivrigt bruger deres digitale klummer til at diskutere særligt elskede eller hadede varemærker, ligesom skriblerier om anmeldelser af produkter eller varemærker, personlige oplevelser med selv samme eller blot sladder hyppigt dukker op i blogosfæren.

Selvom en virksomhed altså ikke selv er aktiv på bloggen, vil den i et eller andet omfang alligevel blive omtalt, det være sig for det gode såvel som det mindre gode.

Størstedelen af bloggerne har ifølge Technorati-undersøgelsen en form for markedsføring tilknyttet deres blogs, og en tredjedel af dem er blevet kontaktet af en virksomhed med det formål at skrive om eller for denne.

Hvad enten den fra virksomhedens side er ufrivillig eller frivillig, er blogs ifølge eMarketer altså i høj grad lig med branding.

Skal man tro en amerikanske undersøgelser af forbrugernes købeadfærd relateret til blogs, sker kun en meget lille del af det direkte salg imidlertid på baggrund internetklummerne: Kun fem pct. af de amerikanske onlineforbrugere angav i september blogs som et redskab til at finde gode tilbud, beretter eMarketer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også