EB: Slut med hat og briller

"Nu kan vi koncentrere os om at producere det bedst mulige indhold, uden at alt går op i hat og briller i endeløse struktur-diskussioner..."

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen har ordet i første afsnit af MediaWatch Julekalender:

"Den vigtigste begivenhed i 2008 for Ekstra Bladet har været introduktionen af vores news desk tilbage i marts. Det har været forudsætningen for, at vi kunne satse markant på web og ikke mindst web- tv uden at forøge det samlede antal af medarbejdere. På web-tv har vi som bekendt lanceret seks nye tv-kanaler på nettet d. 11.11. kl.11.

News desken, som er enkel og overskuelig med styringen af alle Ekstra Bladets medier samlet ved siden af hinanden ved et bord, har givet os et forspring. Vi taler ikke om integration mere på Ekstra Bladet, vi har for længst gennemført det. Nu kan vi koncentrere os om at producere det bedst mulige indhold, uden at alt går op i hat og briller i endeløse struktur-diskussioner.

Journalistisk var børnelokker-serien i maj, hvor vi afslørede en række pædofile på nettet bl.a en politimand var et eksempel på, hvordan vi nu kan få alle vore medier til at spille sammen og derigennem få endnu bedre journalistik, fordi vi udnytter de enkelte mediers styrker til et unikt samspil.

Da året begyndte, blev hver ottende journalistiske arbejdstime på Ekstra Bladet brugt på net og TV - ved årets udgang bruger vi hver tredje arbejdstime på net og TV. Udviklingen buldrer afsted."

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også