Hvis rettidig omhu er at justere medieinvestering med forbrugernes købelyst, så er annoncørerne blevet taget på sengen af finanskrisen.
Årets tredje kvartal udviste en markant stigning i annonceomsætningen. Gallup AdFacts' opgørelse for kvartalet, sammenlignet med samme kvartal i 2007, viser en stigning på 7,3 procent. Opgørelsen indeholder ikke onlineomsætning, men alene traditionel media, og tallene opgøres i bruttopriser.
Detaljerne i opgørelsen viser, at omsætningen faldt hos dagbladene med 3,3 procent. Radio må også notere fald i omsætningen - 13 procent færre kroner faldt i radiokassen i årets tredje kvartal i forhold til sidste år.
TV-stationerne kan derimod notere fremgang. Hele 23,8 procent flere penge tilfaldt tv-mediet. Magasiner kunne i samme periode vise fremgang med 7,3 procent
Gallup AdFacts opgør annonceomsætningen i bruttopriser, inklusiv rabatter og provision. Læs om annonceomsætningen i nettopriser her.