Tv-vært dømt for grov chikane

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.På skærmen fremstod de i fire år som gode professionelle kolleger, men der var noget gruelig galt bag den pæne overflade. Larry Mendte og Alycia Lane fremstod fra 2004 og frem til januar 2008 som det perfekte værtspar på tv-stationen KYW-TV i Philadelphia, USA.Men der var noget gruelig galt.
Uffe Christensen

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

På skærmen fremstod de i fire år som gode professionelle kolleger, men der var noget gruelig galt bag den pæne overflade. Larry Mendte og Alycia Lane fremstod fra 2004 og frem til januar 2008 som det perfekte værtspar på tv-stationen KYW-TV i Philadelphia, USA.

Men der var noget gruelig galt.

Den 51-årige Larry Mendte var i virkeligheden rasende over, at den 36-årige Alycia Lane havde en årlig hyre på 4,5 mio. kr. - hvilket var betydeligt mere, end tv-stationen betalte ham. Og da han ikke kunne få overbevist sin ledelse om, at han var mindst lige så meget værd som sin medvært, så fik han en idé:

Han brød ind i Alycia Lanes private email-boks flere hundrede gange og sendte adskillige mails til sladder-pressen. Det skete i en periode over to år.

Den megen sladder omkring Alycia Lanes privatliv førte i januar til, at hun blev fyret fra tv-stationen. Det skete efter en episode i New York, hvor hun blev anklaget for at have overfaldet en betjent, men sigtelserne blev siden frafaldet.

Afsløret i juni
Da det i juni kom for en dag, at Larry Mendte var manden, der havde lækket de mange hundrede emails - nogle af intim karakter - fik også han sparket.

I går modtog han ved en domstol i Philadelphia en dom på 6 måneders husarrest og 250 timers samfundstjeneste. Desuden skal han betale en bøde på 30.000 kr.

I retten, hvor også Alycia Lane var til stede, understregede hendes advokater, at Mendte "totalt havde ødelagt hendes karriere og havde kastet hende for tabloid-pressen."

I retten indrømmede Mendte, at han havde hacket sin kollegas emails - og at han fortsatte med det også efter, at hun var blevet fyret i januar.

Frygtede fremtiden
Mendte forklarede blandt andet i retten:

"Min rolle på stationen blev yderligere formindsket, da Alycia fortalte mig, at hun var den nye stjerne, og at jeg var 50 år og på vej ud. Jeg oplevede, at jeg havde problemer. Min karriere, min og min families fremtid var i fare. Og så kom jeg ud i endnu flere problemer."

I retten undskyldte han sine handlinger mod sin tidligere medvært.

Tilbage står en betydelig erstatningssag, der er på vej fra Alycia Lane mod tv-stationen, der er en del af CBS-koncernen. Hun kræver erstatning for uberettiget fyring.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også