Marianne Gram stopper på 24timer

24timer fortsætter med én chefredaktør efter Marianne Gram har valgt at rykke tilbage til JP/Politikens Hus i forbindelse med sparerunden på MetroXpress og 24timer.

24timer blev vingeskudt i går, da 13 stillinger blev nedlagt i de bebudede nedskæringer på MetroXpress og 24timer. Det skriver Business.dk. Ti af de 13 stillinger blev nedlagt på 24timer, der bl.a. siger farvel til chefredaktør Marianne Gram, der før besparelserne kom på tale valgte at vende tilbage til JP/Politikens Hus, som hun kontraktnæssigt hele tiden har haft mulighed for.

"Jeg har valgt at benytte mig af muligheden nu, hvor 24timer er kørt så godt i gang, og jeg gerne ville tilbage og prøve noget nyt. Jeg kan ikke sige noget om, hvad det er for en stilling, jeg tiltræder, men det er ikke nødvendigvis en avisstilling, og det er ikke nødvendigvis på Politiken - det kan også være et andet medie i JP/Politikens regi," siger Marianne Gram til MediaWatch.

Fremover kommer chefredaktør Claus Johansen til at stå alene i spidsen for 24timer, der i forbindelse med sparerunden indgår i et større redaktionelt samarbejde med MetroXpress. Bl.a. indfører de to aviser som Berlingske Tidende en vertikal på bla. sportsstoffet, så sportsnyheder til begge aviser leveres af MetroXpress, mens 24timer stadig vil koncentrere sig om forbrugsstoffet.

Tyndere avis
Administrende direktør på MetroXpress, Søren Riis, bebuder samtidig, at MetroXpress og 24timer til næste år vil blive tyndere. Cocktailen af færre redaktionelle medarbejdere og nedgangen i annoncesalget gør, at gratisavislæsere næste år vil få færre sider at bladre i om morgenen.

»En af grundene til, at vi tror på, at det kan lade sig gøre at lave avis med så mange færre folk er, at der i en gratisavis er en side redaktionelt stof for hver side annonce, og da vi næste år forventer en lavere indtjening, kommer vi også til at lave færre artikler. Der bliver færre sider, end vi har set meget længe. Det er vi helt overbeviste om,« siger Søren Riis til Businesss.dk.

- MediaWatch 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også