MetroXpress og 24timer fyrer kun fire

De 25-30 varslede fyringer på MetroXpress og 24timer er skrumpet til fire efter forhandlinger mellem ledelse, fagforbund og tillidsfolk.
MediaWatch

Kun fire redaktionelle medarbejdere afskediges på de to gratisaviser, metroXpress og 24 timer.

For 10 dage siden meldte ledelsen af metroXpress Danmark ellers ud, at det var nødvendigt at finde en besparelse på de redaktionelle budgetter for 2009 på de to aviser svarende til 25 redaktionelle stillinger.

Siden har ledelse, tillidsfolk og forbund sammen arbejdet på at finde alternativer, der kunne nedbringe antallet af afskedigelser. Og det er lykkedes, oplyser Dansk Journalistforbund.

Blandt andet har ansatte, der overvejede at søge væk, fået tilbud om en kontant fratrædelsesgodtgørelse på 10.000 kr. Samtidig er de garanteret fuld og endelig fritstilling i hele opsigelsesperioden.

På mandag vil medarbejderne modtage besked om, hvem der skal afskediget. De pågældende medarbejdere vil have mulighed for øjeblikkelig rådgivning eller samtaler med ledelsen.

"Jeg har udelukkende ros til ledelsen af MetroXpress for den måde, de har tacklet den ulykkelige omstændighed, at faldet i annonceindtægterne har nødvendiggjort en drastisk beskæring af redaktionerne på de to blade for at sikre den fortsatte udgivelse af 24 timer," siger Flemming Reinvard, faglig konsulent i Dansk Journalistforbund.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også