Receveur: 100FM giver ikke op

Radio 100FM er ikke lukket og kæmper videre i sagen mod staten, fastslår Radio 100 FM's direktør, Jim Receveur."Vi stævner staten på deres beslutning, og vi ønsker en høring allerede i denne uge," forklarer Jim Receveur og tilføjer:"Radio 100FM er langt fra døde. Vi kæmper og har altså ikke tænkt os bare at give op."
MediaWatch

Radio 100FM er ikke lukket og kæmper videre i sagen mod staten, fastslår Radio 100 FM's direktør, Jim Receveur.

"Vi stævner staten på deres beslutning, og vi ønsker en høring allerede i denne uge," forklarer Jim Receveur og tilføjer:

"Radio 100FM er langt fra døde. Vi kæmper og har altså ikke tænkt os bare at give op."

Jim Receveur siger, at det er vigtigt, at retten bliver spurgt i forhold til, hvor meget Radio 100FM bør betale, og om hvorvidt det overhovedet er lovligt, hvad Radio- og TV-Nævnet har gjort i denne sag.

Radioen har til mandag. Derfor sidder direktøren tæt på telefonen i dag og ugen ud, og venter på at høre fra Byretten, siger han til Mediawatch.

Radio 100FM overskred mandag fristen for betaling af 22,5 mio. kr. for næste års sendetilladelse. Hvis ikke pengene falder senest om otte dage vil Radio- og TV-Nævnet inddrage sendetilladelsen.

Spørgsmålet er nu, om radiostationens stævning af staten har opsættende virkning, således at sendetilladelsen ikke kan inddrages, før sagen er afgjort. Det skal Københavns Byret tage stilling til.

Retten bekræfter over for business.dk, at man har modtaget en hastesag fra Radio 100 FM, men at dommeren endnu ikke har haft tid til at kigge på den.

Politisk fokus
Jim Receveur er glad for, at alle politikerne nu vil se nærmere på betingelserne for kommerciel radio, men kan ikke forstå, at de ikke har reageret tidligere, set i lyset af de markedsændringer, der er sket i forhold til første auktion i 2003.
 
"Vi har siden 2003 sendt stribevis af breve til politikerne med løsningsmodeller, der tager højde for de ændrede omstændigheder på markedet, men de har ikke reageret," siger han til MediaWatch.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også