Netmedier vokser trods krise

Omsætningen på internetmedierne stiger trods finanskrisen, viser nye tal.
MediaWatch

Ifølge den seneste statistik fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) steg omsætningen på bannerreklamer med 16 procent i tredje kvartal i forhold til sidste år.

I alt blev der brugt mere end 200 mio. kroner på annoncering på nettet alene i tredje kvartal.

"I et vigende annoncemarked er det godt at se, at netmedierne stadig bidrager med en god positiv udvikling. Det er en klar indikation af, at nettet står stærkt, når der vælges markedsføringskanaler - selv når annoncørerne slipper foden fra speederen," siger Christian Peytz, formand for FDIM.

Han peger på, at internetmedierne tidligere har oplevet vækstrater på over 70 procent - men glæder sig over, at markedet stadig vokser.

Et af de områder, der dog er direkte ramt af krisen er området Markedspladser, som har været ramt af en nedgang på omkring en femtedel. Markedspladser dækker blandt andet over rubrikannoncering, onlinetelefonbøger, auktioner og jobannoncer.

Opgørelsen er udarbejdet af Deloitte, der for FDIM opgør annonceomsætningen på baggrund af indberetninger og kvalificerede gæt på markedsudviklingen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også