Nye annoncemuligheder til mobilerne

Et nyt samarbejde skal bane vej for bedre Flash på mobiltelefoner. Dermed er et nyt annoncemarked ved at åbne sig for annoncørerne.
MediaWatch

Flash-reklamer kendes i dag på enhver netavis, hvor de tilføjer liv og alternative annonceringsformater. Den rolle spiller formatet slet ikke på mobiltelefonernes browsere, selvom brugerne ellers i stigende grad bruger dem til at surfe efter nyheder og andre informationer, når de er på farten.

Et nyt samarbejde mellem Adobe og to store chipproducenter til mobiltelefoner skal imidlertid åbne ballet med en helt ny version af Flash.

De første tests af det nye system viser funktionalitet, som man kender det på PC'en. Det er muligt både at lave små film i reklamerne, bruge lyd-effekter og skabe små spil i reklamerne - nøjagtigt som man kender det fra de ofte interaktive flash-reklamer på de almindelige netmedier. Samtidig vil reklamer fra almindelige netsider virke på mobilerne. Det skriver Ars Technica.

I dag bruges flash på mobilerne på grund af den begrænsede funktionalitet og manglende integration i browsere primært til spil. Målet for Adobe er imidlertid at åbne op for andre anvendelsesmuligheder - især reklamer.

Samarbejdet mellem Adobe og de to chipproducenter stopper imidlertid ikke kun ved mobilerne. Der er også planer om at udvikle systemet til brug i set-top-bokse, fjernsyn og biler.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også