DR-koncerthus åbner med et brag

Når DR's nye koncerthus åbner den 17. januar 2009, så kommer det ikke til at forbigå nogens opmærksomhed.
MediaWatch

Åbningen af DR's nye koncerthus bliver markeret med et kæmpearrangement, hvor både almindelige mennesker og kongefamilien bydes indenfor. Og arrangementet er ikke forbeholdt de få heldige, der kan få billet.

Danmarks Radio har ryddet de fleste medieplatforme og sender live fra arrangementet på tre radiokanaler, på tv-hovedkanalen og via løbende opdateringer på dr.dk.

Publikum til arrangementet både i koncertsalen og ude i stuerne kommer til at møde en væld af stjerner. Der drejer sig både om musikfænomenet Dúné, der har skovlet priser ind på sit første album, samt mere rutinerede kunstnere som Lars H.U.G.

Men også andre former for musik bliver repræsenteret ved åbningen. Operasanger Bo Skovhus og jazztrompetisten Gerard Precenser slår vejen forbi, og giver publikum en oplevelse.

DR's nye hovedkvarter i Ørestad har været længe undervejs og har desuden været genstand for en del kritik, da byggeriet blev forsinket og desuden har sprængt budgettet med mere end 1,5 mia. kr., ikke mindst på grund af det nye koncerthus.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også