De Sorte Spejdere siger stop

Efter fire år med 'De Sorte Spejdere' på DR P3 har værterne bag det populære program valgt at slukke for mikrofonerne.
MediaWatch

Fredag den 19. december bliver sidste dag med en af historiens største lyttermagneter på P3, som Anders Lund Madsen og Anders Breinholt nærmest er blevet synonymer med: De Sorte Spejdere.

"Vi er så heldige, at lytterne ikke er trætte af os endnu, så vi selv kan vælge at trække stikket. Jeg er stolt af 'De Sorte Spejdere', og det har været skidesjovt. Men efter fire år har både Anders og jeg også lyst til at prøve kræfter med andre ting," siger den ene af spejderne, Anders Breinholt.

P3-chef Carsten Worsøe bakker op om duoens beslutning:

"Vi bakker 100 procent op om Anders og Anders' beslutning. Programmets rygvind afhænger af værternes glæde ved at lave det, så vi må aldrig blive bange for at lukke en succes. P3 kendes som en kanal, der flytter grænser og tænker nyt, og derfor skal vi have modet til at lade favoritterne stoppe, inden både værter og indhold lyder slidt," siger han i en pressemeddelelse.

Det er endnu uvist, hvad der skal løfte den tunge arv efter 'De Sorte Spejdere'.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også