Fem tips om mobilmarketing

Hav styr på formålet, tænk det ind i en helhed, drop indtjeningen og vær konkret, kreativ og unik.
Zandra Damsgaard

Forfatter til bogen ”Mobil marketing – en håndbog” Jacob Saugman giver her fem gode råd til annoncører, der overvejer at prøve kræfter med markedsføring via mobiltelefonen.

1. ”Find ud af, hvad formålet er. Vil man bare vise, at man er fremme i skoene og interaktiv, eller gør man det for at komme i kontakt med sine kunder. Hvis det er det sidste, så find ud af, hvor kunderne er, og hvad de laver i de situationer og på de tidspunkter, du gerne vil ramme dem. Ønsker man for eksempel at ramme kunder i både Asien og Europa, vil det uundgåeligt være nat et af stederne, og så bliver det et irritationsmoment.”

2. ”Vær konkret i dit budskab. Vi lever i en marketingverden, hvor der er marketing på alle ledder og kanter døgnet rundt. Du har 5x5 centimeter til at komme i kontakt med dine kunder, så det handler om at skille sig ud ved at være anderledes og ikke mindst være direkte.”

3. ”Tænk det ind i en helhed. Mobilmarketing skal være en del af hele din kampagne. Ofte finder man ud af som noget af det sidste, at mobilmarketing da også kunne være sjovt at få med. Så kommer det til at stå lidt alene og har ikke den samme effekt. Så tænk altid på helheden.”

4. ”Vær kreativ og unik. Kan du skabe noget, der er så genialt, at forbrugerne gider sende det videre, får du dine kontaktpenge mange gange igen. Ligesom viralfilm på internettet er det gratis markedsføring, når beskeden eller filmen sendes videre, så tænk kreativt og giv endelig brugeren mulighed for at sende videre.”

5. ”Drop at tjene penge. Mobilmarkedsføring giver mulighed for at tillægstaksere alt, men der er ingen, som gider betale for at få reklamer ind ad brevsprækken, så hvorfor skulle de gide betale for at få dem på mobiltelefonen? Lad være med at se det som en måde at dække dine omkostninger fra de andre marketingområder – så får du ikke noget ud af det.”

Læs om bogen ”Mobil marketing – en håndbog” her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også