Leif Beck Fallesen på blokken

Dagbladet Børsens adm. direktør og chefredaktør Leif Beck Fallesen ser et dystert 2009 foran sig. Deraf planerne om at flytte fire sektioner.
JP,Jacob Brejnebøl Knudsen

Denne artikel bringes i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hvor alvorlig ser Børsens situation ud, siden I lægger fire tillæg ind i avisen?

Det er ikke alvorligt.

Der er ingen afskedigelser, og tillæggene bliver ikke nedlagt, som det ellers har været fremme. De bliver bare lagt ind i avisen, og resten af vores tillæg bevarer vi. Vores annoncesalg er ikke ramt, og vi er ikke i en akut situation. Det er en præemptiv foranstaltning, og vi forbereder Børsen på et slemt dyk i dansk økonomi.

 

Hvor hårdt regner du med, at Børsen bliver ramt på annoncesalget næste år?

Vi tager højde for, at der kommer recession, og det lægger jeg ind i mine budgetforslag.

Det er vel ikke tilfredsstillende at lægge fire selvstændige tillæg ind i avisen?

Det er klart. Vi frilagde dem oprindeligt, fordi det var nemmere at læse. Men de er der stadig, og vi nedlægger ikke tillæg, som Jyllands-Posten har gjort. Og oplagsvæksten fortsætter.

Er planen at genoplive tillæggene igen, når økonomien er til det?

Selvfølgelig. Frilagte sektioner er dyrere, og det er den tekniske forklaring på, at vi gør det.

Hænger de manglende afskedigelser ikke sammen med, at det er dyrt for Børsen at afskedige?

Det er endnu dyrere at beholde medarbejdere, men selvfølgelig koster afskedigelser.

Har der været et stigende pres fra jeres svenske ejere Bonnier for nedskæringer?

Den eneste sikre måde at beholde sit job på er at blive ved med at tjene penge.

Selvfølgelig accepterer de en kortvarig nedgang i indtægterne i år og næste år på grund af en nedtur i dansk økonomi, ellers havde de været dårlige ejere, og det er de ikke.

De er gode ejere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også