I snart syv år har han hersket over Se og Hørs kulørte redaktionsgange i Aller-domicilet på Vigerslev Allé, og har ingen aktuelle planer om at befinde sig noget andet sted.

Få ville have givet ham så mange år i stolen som Se og Hørs chefredaktør, ikke engang ham selv, men ikke desto mindre har Henrik Qvortrup fundet balancen på de to ben der hedder sladderstoffets ubestridte hersker og politisk kommentator i andre medier. I begge roller er han kendetegnet ved at være kontant og på kanten.

Hvilken indflydelse får det på din videre karriere, at du har været chefredaktør for Se og Hør?

”Jeg har ingen aktuelle planer om at skifte job, jeg er meget glad for at være her og for medarbejderne. Men dem der måtte overveje at tilbyde mig et job, går jeg ud fra er så professionelle, at de godt ved, at man ikke driver et blad med et to-cifret millionoverskud, 50 medarbejdere og over 800.000 læsere med hovedet under armen. Da jeg sagde ja til jobbet, vidste jeg, at det var lidt af et eksperiment, men jeg er faldet til i en grad, jeg ikke selv havde regnet med.”

Hvad er status for forretningen Se og Hør?

”Vi klager ikke, Se og Hør er stadig en god forretning. Selvom vi i lighed med andre trykte medier er påvirket af den nedadgående trend i printmarkedet, holder vi stort set status quo oplagsmæssigt og har tilmed sat prisen op.”

Tv’s krise smitter af
Hvem er Se og Hørs største konkurrenter og hvem kan true jeres position?

”På ugebladsmarkedet ser jeg ikke nogen konkurrenter. Billedbladet er for de ældre, der gerne vil høre den eventyrlige historie om kongehuset. Kig Ind er for de helt unge, der vil have Hollywood-gossip og Her & Nu ligger et andet sted. Det bemærkelsesværdige er, at ugebladsmarkedet er udvidet. Jeg ser en konkurrence fra Ekstra Bladet, tv og nettet som i stigende grad beskæftiger sig med de kendte.”

Hvordan påvirker det jer, når B.T. har lange interview med de kendte, som for eksempel Casper Christensen?

”De øvrige mediers omtale af vores stof er med til at skabe den fælles referenceramme, der ellers er ved at forsvinde. Hvis vi på torsdag laver en forside med Casper Christensen, ønsker folk bare at læse endnu mere om ham. Så vi er ikke kun kede af, at andre går ind på vores område.”

”Det er meget få kendte, der er hele Danmarks ejendom. Mediebilledet bliver mere fragmenteret og forskellige mennesker ser ’Robinson Ekspeditionen’, ’Sandhedens time’ og ’Talent 2008’. ’Vild med dans’ er et af de få eksempler på et program, der samler hele befolkningen.”

Så tv-stationernes problem med at samle mange seere til et program er også jeres problem?

”Ja, når vi laver forsider er det en balance mellem at være opsigtsvækkende og at have kendte personer i fokus. Især TV3 er opmærksomme på, at deres seere er vores læsere, sammenligner man vores læsersegment med deres seere, overlapper det næsten fuldstændigt. I øjeblikket sponsorerer Se og Hør TV3-programmet ’Sandhedens time” (hvor almindelige mennesker kan vinde penge, hvis de svarer sandfærdigt på meget nærgående spørgsmål, red.), og bringer interview med deltagerne, fordi det passer til vores brand.”

”Vi får mange henvendelser fra tv-produktionsselskaber, der ser en fordel i at ride på ryggen af vores brand, men vi er opmærksomme på, at der skal være en gensidig interesse i samarbejdet. Vi er meget selektive.”

Højdespringer på nettet
På nettet er Se og Hør blandt højdespringerne ifølge FDIM’s tal, afspejler det sig på bundlinien?

”Trafikmæssigt går det forrygende (Se og Hør er nummer 50 på FDIM’s liste med 171.264 månedlige brugere i september, red.), men der er et stykke vej fra at have trafik til at tjene penge på nettet. At vi laver et site, som er langt bedre end bare for et år siden, er en fremtidssikring. Det er den vej det går, men vi skelner mellem nyheder vi selv har og gemmer til bladet, og fællesnyheder der ikke er nogen grund til at gemme på.”

Ser du en sammenhæng mellem høj trafik og oplagsfald, jo bedre I bliver på nettet?

”Intet tyder på det endnu, nettet vil aldrig erstatte fornemmelsen af at sidde med et blad. Bliver nettet skruet rigtigt sammen, kan det være en indtægtsgenerator og en genial markedsføringsplatform for det trykte blad. Ideelt set bør de spille sammen, når man tænker på hvor meget vi har nået på et år, har jeg store forhåbninger til fremtiden.”

Hvad er fordelene ellers ved at udnytte nettet?

”Vores historier har stor interesse, og vi sender dem også ud via Ritzau (der har lanceret en underholdningstjeneste, red.). Rationalet er, at når vi lægger historierne på nettet og sender dem til Ritzau inden det trykte blad kommer, opnår vi at blive citeret vidt og bredt både i fine medier som Politiken og i webuniverset. Ekstra Bladet og B.T.’s tilskyndelse til at smække vores historier på forsiden bliver også mindre, fordi de fornemmer, at historierne er kørt. Internt betyder det, at der er kommet en anden dimension over at arbejde på Se og Hør, og nogle medarbejdere opdager, at det er sjovt med den evige deadline-puls.”

”Så status er, vi står, hvor vi vil i markedet og er klassens frække dreng. Vi har et varemærke, som folk forholder sig til på godt og ondt.”

Brandet Qvortrup
Men i forhold til legendariske Se og Hør-chefer som Mep, der bragte billeder af Simon Spies i festligt lag med en masse letpåklædte damer, og Thomas Rosendahl med fruen Tutta, der selv sørgede for selv at skabe skandalerne og holde fester på D’Angleterre, virker Henrik Qvortrup nærmest regelret. Det tager han på sig.

”Ja, sammenlignet med dem, er jeg en kedelig chef, der sidder og drikker cola light. Den var ikke gået i gamle dage. Men jeg er også et brand, idet folk har en holdning til mig, og ikke kan ikke få det til at hænge sammen, at jeg også optræder som politisk kommentator. Det har jeg det fint med, men forestillingen om en chefredaktør, der ryger 80 cigaretter om dagen og er beruset inden frokost, den kan jeg ikke leve op til.”

Hvad betyder finanskrisen for Se og Hør?

”Vi har oplevet annoncefremgang inden for det seneste halve år, men kun mellem ti og 15 procent af vores indtægter kommer fra annoncer, resten er fra løssalget. Med hensyn til det, mærker vi ikke noget synderligt. Når krisen kradser skal man have det lidt rart, og et blad til 27 kr. vælter ikke læsset, når aktierne rasler ned og friværdien skrumper. Al erfaring viser, at ugebladene har det godt i krisetider.”

Mediebureauer med hang til modeblade
Henrik Qvortrup understreger, at annoncefremgangen ikke blæser nogen omkuld, men dog er det en fremgang og måske tegn på opblødning hos de ansatte på mediebureauerne, der nok kun læser Se og Hør hos frisøren.

”Måske har flere annoncører fået øjnene op for, at Se og Hør er et medie, der rammer familien Danmark. Vi har mellem 8-900.000 læsere. Man skal ikke annoncere for Rolex-ure og Gucci i Se og Hør, men der er mange mainstream-varer, der appellerer til alle, hvor bladet er et genialt medie.”

”Historisk har vi været oppe imod, at der sidder folk på mediebureauerne og rider deres egne kæpheste. De agerer uprofessionelt og forveksler egne præferencer med danskernes. Der ligger nok i højere grad Euroman og Eurowoman hjemme hos dem, men at være professionel består i at sætte sig ud over sig selv. Vi er i fremgang og klager ikke, men Se og Hør har et kæmpe uforløst annonce-potentiale.”

Manglende respekt for læserne
Når man taler med mediebureauerne siger de, at det er annoncørerne der ikke vil være i ugebladene…

”Så kunne de gøre en større indsats for at overbevise annoncørerne om, at det er en fejlslutning. Jeg ved godt, at vi skriver nogle ting, som ikke alle annoncører vil være i miljø med, og jeg har ingen illusioner om at Mærsk eller Danske Bank rykker annoncer ind i Se og Hør, men det er vel ikke alle produkter, der kan holde til at have så fine fornemmelser?”

”Holdningen viser despekt for almindelige danskere. Man kan lide bladet eller lade være, men når så mange danskere læser det hver uge, skal nogen så være smagsdommere og sige at det ikke er fint nok?”

Tror du, at sladder-stoffet bliver mere stuerent hos annoncørerne, fordi det er til stede i alle typer medier i dag?

”Det skulle man mene, men vi er kendt for at skære stoffet skarpt til og det afskrækker nok. Men i de uger, hvor jeg får flest kritiske mails, sælger vi bedst, den sammenhæng kan jeg bare konstatere.”

Mediernes moralske kvababbelser
Sladder kan virke som det stofområde, der har oplevet den mest eksplosive vækst i de senere år godt hjulpet på vej af nettets ubønhørlige statistik over, hvilke historier der bliver mest læst. Ifølge Henrik Qvortrup lå tre Se og Hør-artikler sidste år på Politikens top-ti mest læste historier.

Hvordan vurderer du de andre mediers dækning af sladder-stoffet?

”Det er spillets regler, at B.T. og Ekstra Bladet citerer os, men det er slående, hvordan medier der i andre sammenhænge påberåber sig en høj etisk profil slækker gevaldigt på kildekritikken, når det handler om sladder. Det er tankevækkende, at dem der har kvababbelser over paparazzi-fotos, som jeg har altid har været åben om, at vi bruger, gladeligt bringer billeder taget af udenlandske kendte. Når det er syd for grænsen, må man åbenbart det hele, der sporer jeg en dobbeltmoral.”

”Ekstra Bladet er dygtige og en hård konkurrent, men når det gælder royalt stof er alle inde over. Men endnu er det kun Ekstra Bladet og Se og hør der har en respektløs tilgang til kongehuset.”

Nogle peger på, at det danske mediebillede mangler en benhård tabloidavis, der kan være ’Se og Hør’sk’ på avispapir og hver dag, tror du det er realistisk?

”Intet i printmarkedet frister folk til at gå ind i det, og Ekstra Bladet, der kommer nærmest, har oplagsnedgang, men et dansk svar på Bildzeitung er en interessant tanke, og kunne være sjovt at lave. Ikke at vi har planer om det.”

Printudgaven af Se og Hør har lignet sig selv meget længe, hvad har du af planer for den?

”Sammenligner man med et fem år gammelt eksemplar, er der sket meget, men visuelt satser vi på evolution snarere end revolution. Hvis vi ændrer for kraftigt på varemærket, føler folk sig hjemløse. Vi skal ikke have en magasin-æstetik på forsiden, det er lig med kedeligt indhold i vores køberes øjne. Jeg har hele landet som målgruppe, og den målestok der hersker i nogle københavnske miljøer, gælder ikke i Grindsted.”

Flest læsere i Syddanmark
Hvor har Se og Hør flest læsere?

”I mindre provinsbyer og i den sydlige del af Danmark. Tidligere kunne mange kun se tysk tv der, og da Se og Hør havde de tyske tv-programmer i bladet, skabte det en stærk tradition, som gør de områder til vores bastioner, selvom vi sælger bredt over hele landet.”

Hvilke konkrete ændringer er der sket med Se og Hør i din tid?

”Vi har blandt andet fjernet Anni Lippert-tegningerne og indført Se og Hør-manden, men den største ændring i min tid er, at jeg opsagde den uskrevne aftale om, at Se og Hør og de kendte stod sammen. Vi har et fortræffeligt samarbejde med dem, men vi laver bladet for læserne, og hvis vi i den proces kommer til at genere en kendt eller otte, tager vi det med.”

”Til gengæld er jeg meget bevidst om, at det hårdkogte image bladet, og til dels jeg selv har, ikke må blive en kliché. Vi kan være kontante og pågående uden at fremstå mavesure. Når vi går hårdt til dem vi skriver om, skal vi i andre sammenhænge vise overskud og grine lidt af os selv.”

Kontante, ikke onde
Det må ikke blive ondt…

”Nej vi skal være kontante, men onde, nej. Der har været situationer, hvor vi er gået mere efter manden end bolden. Folk må gerne tænke, at vi er frække, men vi vil ikke være onde. Det er en balance vi øver os på uge for uge.”

Er det blevet sværere at samarbejde med de kendte med den politik?

”Ja, der er nogen vi ikke kan interviewe i dag, som vi kunne interviewe for syv år siden, men det forhindrer os ikke i at skrive om dem, og det er ikke altid i de type ’tungen ud af vinduet’-interview, at man får noget interessant at vide.”