Anker Brink Lund: Omnibus-avisen er død

Omnibusavisen, der skriver om alt for alle, har ingen fremtid, mener forsker ved Handelshøjskolen i København.
MediaWatch

Det er medieforsker Anker Brink Lund, der står bag den dystre diagnose.

"Journalistik om alt til alle er stendød," siger han ifølge journalisten.dk.

I stedet skal omnibusavisen og journalistikken specialisere sig.

"De journalister og medier, som ikke specialiserer sig, får problemer, hvis de ikke udelukkende kan sælge sig selv på journalistiske evner. De kan overleve, hvis de finder deres tradition, kender deres brand og skaber en niche," siger han.

Medieforsker ved Roskilde Universitet Ida Willig er enig i, at omnibuspressen skal ændre sig, men vil endnu ikke fælde dødsdom over den.

"Jeg vil ikke sige, at den er stendød, men den kører på flere spor og ad nye ruter," siger hun ifølge journalisten.dk.

Ida Willig vurderer, at det nye spor er en segmenteret presse, hvor aviserne i højere grad skriver til en bestemt målgruppe.

Lykkes det, er fremtidsudsigterne positive, mener medieforsker ved Roskilde Universitetscenter, Mark Blach-Ørsten.

"Omnibussens muligheder er uendelige, fordi pladsen på f.eks web er uendelig," siger han.

Mark Blach-Ørsten forudser, at fremtiden vil bringe langt flere eliteaviser, som rammer mere snævert.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også