YouSee skovler penge ind

Indtjeningen hos TDC stiger takket være flere bredbånds- og tv-kunder samt lavere personaleomkostninger.
MediaWatch

Det viser regnskabet for de tre første kvartaler af 2008, som TDC netop har offentliggjort.

Regnskabet viser, at TDC's resultat før afskrivninger (EBITDA) steg med 4,4 pct. til 9,8 mia. kr. i de første ni måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

Til gengæld faldt omsætning en smule nemlig med 1,7 procent i forhold til 2007, så omsætningen i de første ni måneder af 2008 lå på 29,1 mia kr.

Alligevel er adm. direktør og koncernchef i TDC, Jens Alder tilfreds.

"Det er meget tilfredsstillende, at vi kan øge indtjeningen i den nordiske forretning i et svært marked. Det understreger, at den kurs, vi har lagt med vores strategi "Et Stærkt TDC", nu for alvor skaber resultater i forhold til vores fokus på omkostningsreduktioner," siger han i en pressemeddelelse.

Især YouSee har bidraget til øget omsætning og øget indtjening.

Omsætning steg med 14 procent fra første til tredje kvartal i år sammenlignet med sidste år. Det skyldes dels flere tv- og bredbåndskunder, højere priser samt et større udbud af programmer i programpakkerne.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også