DR-formand: Politisk indblanding velkommen

Formanden for DR's bestyrelse, Michael Christiansen, mener det er helt ok, hvis politikerne ønsker at blande sig i DR's sager.
MediaWatch

Den nyudnævnte DR-formand, Michael Christiansen, hilser politikernes ønsker om at kommentere på DR's sager velkommen. Samtidig siger han, at medlemmerne af DR's bestyrelse dermed også offentligt må argumenterer for deres politiske holdninger.

"Det er med rette, at der er stor politisk interesse for Danmarks Radio. Jo mere, jo bedre. Det er fint, at politikerne blander sig. De skal ikke blande sig i de enkelte udsendelser, men DR tilhører det danske folk, og derfor har man selvfølgelig ret til at blande sig i forholdene, når man er politiker," siger Michael Christiansen til Berlingske Business.

Han er helt med på, at han er havnet i en organisation, der kan vække følelserne hos mange, og dermed også tit vil være udsat for kritik.

"DR skal kunne tåle kritik. Det er i orden at kritisere DR, det ville da være værre, hvis de ikke gad at forholde sig til det," lyder det fra den tidligere teater-boss, der tirsdag formiddag blev udnævnt til formandsposten.

Han overtager roret efter chefredaktør Torben Dalby Larsen, der har været konstitueret formand siden Mogens Munk Rasmussen stoppede i sommer.

Michael Christiansen fortæller Business, at han er kommet til DR for at udøve ledelse. Han vurderer, at DR er ved at få styr på tingene, efter en hård periode med regnskabsrod og dårlig økonomisk styring.

"Jeg opfatter ikke DR som værende i krise. Det, som det gælder om, er at stabilisere den positive udvikling. Vi må være færdige med at tale om økonomi."

Til Epn.dk siger Michael Christiansen, at han er ambitiøs på DR's vegne og har som målsætning at skabe Danmarks dygtigste mediehus.

"DR må aldrig slinge i kursen mod ubetinget kvalitet, uanset om det gælder det smalle eller det brede. DR skal være den institution, som journalister og kulturfolk ser op til - ikke fordi den er stor eller har penge, men fordi den er dygtigst," siger han.

"Jeg har kun amatørens tilgang til indholdet, men jeg har klare holdninger til, hvordan public service-stationer skal fungere. Lykkeligt nok ligger på linje med de vedtagne politiske beslutninger og public service-kontrakter," siger Michael Christianse, der heller ikke ser smertensbarnet, der bl.a. kostede hans forgænder jobbet: DR's Koncerthuset med det 1,7 mia. kr. store overskred af budgettet, som en torn i øjet - han er overbevist om, at den ender med at blive en gave til glæde for den danske befolkning.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også