Kritikere vil have fornyelse i dansk reklamefilm

Oddset-reklamekonceptet om alle de ting, kvinder ikke forstår, blev fredag kåret som den bedste. Det vækker kritik hos flere iagttagere. For fire år siden hyldede juryen for reklameprisfesten Arnold reklamen for at være "kønsdiskriminerende og forrygende morsom". Ved prisfesten, der nu hedder The True Award, blev Oddset-kampagnen igen kåret som det bedste, danske reklamefilm kan præstere. Det får Peter Berg, der er markedsdirektør i Sonofon, til at kritisere udviklingen over for Berlingske Business. "Det er lang tid siden, vi i Danmark har haft reklamefilm, der kunne gøre sig internationalt. Norge og Sverige er bare længere fremme, end vi er. Vi holder os til det, vi kan finde ud af, drengerøvsfilm, og det bærer listen jo også præg af," siger han med henvisning til listen over reklamefilm, der modtog en True Award ved prisoverrækkelsen i København. Her fik Danske Spil og reklamebureauet BBDO prisen for bedste reklamefilm for Oddset-filmen "Puch", hvor en kvinde forestiller sig en ishockey-spiller sende en Puch Maxi i mål. Også Frederik Preisler, der er partner og direktør i bureauet Propaganda og medlem af den jury, der tildelte Danske Spil en Arnold i 2004, mener også, udbuddet er for indskrænket. "Generelt er reklameblokkene i høj grad præget af hø hø-reklamer. Sjove sponsorerede vittigheder er desværre det eneste instrument, som branchen kan blive enige om," siger han.
MediaWatch

Oddset-reklamekonceptet om alle de ting, kvinder ikke forstår, blev fredag kåret som den bedste. Det vækker kritik hos flere iagttagere.

For fire år siden hyldede juryen for reklameprisfesten Arnold reklamen for at være "kønsdiskriminerende og forrygende morsom".

Ved prisfesten, der nu hedder The True Award, blev Oddset-kampagnen igen kåret som det bedste, danske reklamefilm kan præstere.

Det får Peter Berg, der er markedsdirektør i Sonofon, til at kritisere udviklingen over for Berlingske Business.

"Det er lang tid siden, vi i Danmark har haft reklamefilm, der kunne gøre sig internationalt. Norge og Sverige er bare længere fremme, end vi er. Vi holder os til det, vi kan finde ud af, drengerøvsfilm, og det bærer listen jo også præg af," siger han med henvisning til listen over reklamefilm, der modtog en True Award ved prisoverrækkelsen i København.

Her fik Danske Spil og reklamebureauet BBDO prisen for bedste reklamefilm for Oddset-filmen "Puch", hvor en kvinde forestiller sig en ishockey-spiller sende en Puch Maxi i mål.

Også Frederik Preisler, der er partner og direktør i bureauet Propaganda og medlem af den jury, der tildelte Danske Spil en Arnold i 2004, mener også, udbuddet er for indskrænket.

"Generelt er reklameblokkene i høj grad præget af hø hø-reklamer. Sjove sponsorerede vittigheder er desværre det eneste instrument, som branchen kan blive enige om," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også