Vild med Dans satte seerrekord

Mere end to millioner danskere så med, da 2008-vinderen af "Vild med dans" blev fundet fredag aften.
MediaWatch

Helt præcis så 2.019.000 seere med, da Marianne Eihilt og Joachim B. Olsen i sidste uge blev kåret som vindere i "Vild med dans - afgørelsen" klokken 21.40, oplyser TV 2.

Den hidtidige seerrekord for et "Vild med dans"-program stammer fra finalen i efteråret 2005, som i gennemsnit under hele finaleprogrammet havde 1.922.000 seere - og cirka to millioner seere i de afgørende minutter, hvor "Vild med dans"-vinderen blev kåret.

TV 2's underholdningschef, Gitte Madsen, glæder sig over succesen.

"Jeg synes, vi sluttede den største sæson af "Vild med dans" med manér, og jeg er taknemmelig over, at seerne i den grad bakkede os op. Ambitionen med sæsonen i år var "vildere med dans", og det lykkedes til fulde, synes jeg. Aldrig før har konkurrencen været så intens, og aldrig før har seerne engageret sig som i år," siger hun.

Læs reportagen fra afdansningsbalet her.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også