Ny marketingchef i Carlsberg

Carlsberg Danmark har efter intens søgen fundet en ny marketingchef inden for egne rækker, og 39-årige Jan Hertz skal nu indgå i den nye fælles salgs- og marketingenhed.
Zandra Damsgaard

Jan Hertz kommer fra en stilling som underdirektør i Carlsbergs hovedsæde og tiltræder den 1. november som marketingchef i Carlsberg Danmark.

Han vil dermed komme til at referere til Carsten Thomsen, der for to måneder siden tiltrådte den nyoprettede stilling som kommerciel direktør, altså direktør for Carlsberg Danmarks samlede salgs- og marketingaktiviteter.

Som et led i flere års omfattende ændringer i både den danske og den globale organisation har Carlsberg Danmark valgt at samle salg og marketing i en fælles kommerciel enhed for at gøre vejen fra idé til realisering kortere og lægge mandatet til at træffe beslutninger ud i organisationen.

Organisationsændringen betød, at marketingchefen ikke længere var repræsenteret i ledelsen, og det fik den daværende marketingchef Morten Hjorth til at forlade virksomheden.

Fingeraftryk på marketingplanen
Jan Hertz kom til Carlsberg som ung cand.merc’er i 1995 og har blandt andet været marketingansvarlig i det russiske bryggeri Vena og i Carlsberg Malaysia. I sin nuværende stilling som commercial director har han haft ansvaret for Carlsberg-gruppens internationale mærker på 25 markeder.

Det bliver nu Jan Hertz’ første opgave i sin nye stilling at sætte sit fingeraftryk på marketingplanen for 2009, som bryggeriledelsen af samme grund har været tilbageholdende med at udtale sig om.

Over for MediaWatch afslørede Carsten Thomsen imidlertid tidligere på måneden, at der ikke komme til at ske de store ændringer i forhold til 2008, hverken hvad angår sponsorater eller medier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også