Newz.dk afbryder Freeway-samarbejde

Freeway har en kunde mindre i butikken, efter Newz.dk har valgt at opsige samarbejdet.
MediaWatch

I en kortfattet erklæring på newz.dk meddeler den specialiserede hjemmeside, at samarbejdet med Freeway-koncernen er slut.

”Vi så en spændende mulighed ved at samarbejde med Freeway-koncernen, men den fælles platform gav ikke den synergi, vi alle forventede, og de klare aftaler, der var grundlaget for samarbejdet, er desværre blevet overtrådt,” lyder det fra direktør hos newz.dk, Johnny Rechnagel.

Striden bunder i, at Freeway ifølge Johnny Rechnagel har svigtet newz.dk og har indledt forhandlinger om at overtage avisen.dk.

De to selskaber er raget så uklar med hinanden, at der trods forhandlinger gennem de seneste måneder stadigvæk er kold luft mellem parterne.

”Freeway har i den grad misligholdt (vores aftale red.). De har i stedet satset på overtagelsen af avisen.dk, og dermed er forudsætningerne for samarbejdet faldet til jorden,” siger Johnny Rechnagel til comon.dk.

 - Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også