Politiken-anmelder i dobbeltrolle

Anmelderkollega raser over, at Politikens anmelder May Schack kan anmelde bøger fra Gyldendal og samtidig modtage løn fra forlaget.

May Schack er både på lønningslisten hos forlaget Gyldendal og på dagbladet Politiken. Og det er et problem, når hun skal forestille at anmelde bøgerne på en saglig måde i avisen.

"Selvfølgelig kan du ikke være ansat på et forlag og samtidig anmelde dets bøger," siger anmelder-kollega fra Weekendavisen Bo Bjørnvig til Information.

Politikens litteraturredaktør kan ikke se det store problem i May Schacks dobbeltrolle, og mener ikke at ansættelsesforhold kommer forud for kundskaber.

"Jeg betragter jo May Schack som uafhængig på den måde, at når hun siger ja til at anmelde en bog, så må hun jo gøre det på de litterære præmisser, " siger Peter Christensen, litteraturredaktør på Politiken.

Sagens hovedperson, May Schack, deler litteraturredaktørens holdning, og ser ikke noget problem i sine ansættelsesforhold. Hun påpeger, at hun kun er projektansat, og derfor ikke ser sig som en del af forlaget.

Og ifølge kollega Bo Bjørnvig er det da heller ikke forlaget eller anmelderen som står med et problem, det er avisen.

"Det er selvfølgelig Politikens problem. Gyldendal kan kun være glade for avisen," påpeger Weekendavisens anmelder.

- Newspaq
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også