TV2's ledelse tager i disse dage rundt til de mediepolitiske ordførere med en række forslag til, hvordan TV 2's pressede økonomiske situation kan lettes, så den bliver stabil og sund fremover.

Ledelsesholdet er kun på en sonderingsrunde blandt ordførerne og ventes at aflevere deres scenarier til politikerne omkring den første december. MediaWatch belyser her, hvor komplekst spindet af løsningsforslag på Merete Eldrup og Lars Liebsts bord er.

Sammen skal politikerne og Tv2 præsentere EU for en slagplan den 6. februar.

1) Tillad TV 2-abonnement

Oplæg: TV 2 beder om en lovændring, så man kan opkræve et månedligt abonnement - lige som deres kommercielle konkurrenter gør.

For:  Med f.eks. 20 kr. pr måned ville det lægge en komfortabel økonomisk stødpude under TV 2 i nabolaget af 300 mio. En fast indtægt, der ikke er konjunkturfølsom. Abonnement er nødvendigt i tider med faldende reklamesalg.

Imod:  TV 2's public service-kontrakt med Folketinget skal ændres, hvis seerne skal kunne vælge TV 2 fra eller til som betalingskanal. Det kræver, at politikerne skal ind og røre grundlæggende ved public service-forpligtelsen: TV 2's must-carry status. Der tegner sig ikke en politisk opbakning til dette. Derudover kræver det, at politikerne tager stilling TV 2-regionernes skæbne. De modtager licensmidler og skal således være must-carry. Endelig kan regeringspolitikere opfatte brugerbetaling som en ny skat og et brud med skattestoppet.

2) Harmonisering af reklameregler med EU

Oplæg: Alle mediebureauer peger på, at TV 2 kan øge sine indtægter ved at udnytte sit kommercielle potentiale fuldt ud med f.eks. reklamebreaks. Det kræver, at de danske reklameregler bliver harmoniseret med EU's regler på området.

For: Der har været nævnt en vækst 3-4 %, eller et godt supplement på 60-65 mio., hvis man indfører bløde breaks (dvs. ikke i film), samt bruger de nye sponsormuligheder, der åbnes.

Imod: Svækker TV 2 brandet. Der er ikke politisk enighed om den idé i den brede forligskreds, der bl.a. tæller SF, bl.a. fordi man frygter, at TV 2 svækker sit brand, hvis stationen kommer til at ligne sine kommercielle konkurrenter mere. Konsekvens: Tab af seere og seerloyalitet.

3) Frasalg af aktiviteter

Oplæg: TV 2 har en række aktiver, der kan sælges fra og nedbringe gælden: Distributionsselskabet Broadcast Service Denmark, der driver sendemaster og står for bygningen af det digitale sendenet, og som ejes i fællesskab med DR, betalingskanalerne TV 2 Sport (ejet sammen med MTG), TV 2 News, Zulu, Charlie og Film. Tv2 kan  trimme omkostninger fra TV 2's to domiciler - et evt. salg Kvægtorvet i Odense eller neddrosling af det østdanske domicil. I det seneste regnskab udgør sendenettet samt grunde og bygninger på Kvægtorvet værdier på 400 mio. kr.

For: Det giver penge i kassen nu og her. Især frasalget af Broadcast Service Denmark synes oplagt, da det ikke er kerneforretning. Betalingskanalerne har en høj værdi, da indtjeningen her er sund i modsætning til hovedkanalen. Der er penge at tjene og spare ved at samle aktiviteterne i København.

Imod: Kortsigtede løsninger. TV 2's nichekanaler tegner til at blive sunde forretninger, der sikrer stationen i fremtiden, og et frasalg af domicilet i Odense vil slå skår i TV 2's eksistensberettigelse som en landsdækkende tv-station forankret i provinsen. Desuden har TV 2 netop investeret milioner i en udvidelse af Kvægtorvet. Det hører med, at TV 2 aldrig kan forlade København, men kunne godt leje sig ind i mere beskedne omgivelser.

4) En børsnotering af TV 2

Oplæg: TV 2 kan gå på børsen for at skaffe penge - som det tidligere er blevet foreslået.

For: Man undgår at genere EU og konkurrenterne. TV 2 kan refinansieres på almindelige markedsbetingelser.

Imod: Kræver politisk accept af, at TV 2 springer ud som privat, fuldt ud kommerciel aktør, der ikke som i dag ’spiller Ludo efter Matador-reglerne’, som medieprofessor Anker Brink Lund formulerer det. Opinionen skal ikke bagefter komme rendende og beklage, at der sendes børneprogrammer med reklamer.

5) Skil hovedkanalen ud fra koncernen

Oplæg: TV 2's hovedkanal kan udskilles som en enkeltstående statsejet public service-kanal, mens resten sælges, eller oprettes som aktieselskab. Muligheden er foreslået i forskellige varianter - også i sammenhæng med punkt 4.

For: Der er god kulturpolitisk ræson i at få TV 2 ’back to basic’ ved at opsplitte koncernen. Dét kan der muligvis findes politisk opbakning til.

Imod: Har resten af TV 2 værdi? De andre aktiviteter er en noget broget samling, (men det er fx Egmont også) og der er værdi i Tv2 Sport, Tv2 News, Charlie, News, Zulu. Og har hovedkanalen omvendt værdi og eksistensberettigelse nok i sig selv?

6) Indfør licens igen

Oplæg: Regeringen fratog TV 2 licensen i 2004, fordi TV 2 skulle operere på markedsbetingelser op til et planlagt salg. Den licens kunne indføres igen.

For: En genindførsel på samme niveau, ca. 400 mio. årligt, ville udgøre en god bund. En hel- eller halvfinanisering af TV 2 med licens er klog, hvis tv-stationen skal bevares som stærkt public service-modsvar til DR.

Imod: Politikerne – både V og S - er uvillige til at diskutere en genindførelse af licensen. Medieanalytikere som Henrik Schultz peger på, at licens økonomisk set langt fra er nok. TV 2 har brug for en stærk kommerciel ejer i ryggen.

7) Udvidelse af Public service pulje

Oplæg: Politikerne har oprettet en public service pulje på 75 mio, hvor alle, undtagen DR, kan søge støtte til dramaserier og dokumentar. Opret i stedet en særlig public service-pulje, som kun TV 2 får glæde af,

For: Det er vejen til at give støtte til TV 2 uden at EU retter kritik om ulovlig statsstøtte.

Imod: Der skulle oprettes en ny pulje med et langt større beløb, som de kommercielle konkurernter TV3 og SBS skal udelukkes at få penge fra - hvilket kan opfatets som komkurrenceforvridende.

8) Fritagelse for filmstøtte

Oplæg: Afskaf TV 2's pligt til at støtte dansk film.

For: Et enkelt træk, der letter Tv2s økonomi med 68 mio. kr. årligt

Imod: De penge skulle findes et andet sted, da hverken S eller EL (der er med i Filmforliget) vil være med til at dansk film skal undvære de penge.

9) Lempelse af public service krav

Oplæg: Politikere kunne lempe eller præcisere public service kravene til TV 2, der blandt andet sikrer et vist antal nyheds-, aktualitets- og sportstimer, som TV 2 selv skal producere, samt krav til køb hos eksterne produktionsselskaber.

For: Stemningen i EU går i forvejen mod mere præcise public service definitioner. TV 2 kan spare på drift og personale, hvis man sænker timekrav og definere nyhedskrav mindre, f.eks. til kun to daglige udsendelser. TV 2 kunne også købe programmer hos færre, større udbydere og få bedre priser.

Imod: Svært at forstille sig bred politisk opbakning til at nedtone public service krav. Det vil være et tab for den betydning, dannelsen af TV 2 skulle have for et mangfoldigt produktionsmiljø. Læs TV 2's public service-tilladelse her