JP skal sælge jobannoncer for metroXpress og 24timer

De to gratisaviser metroXpress og 24timer har lavet en aftale med Jyllands-Posten om salg af annoncer.
MediaWatch

JP skal sælge jobannoncer for MetroXpress og 24timer i Vestdanmark, og JP, der i forvejen sælger annoncer til lokale annoncører i Århus til bladets lokalsektion JP Århus, skal nu også sælge lokalannoncer til gratisaviserne i landets næststørste by.

"Efter overtagelsen af 24timer har vi henover sommeren evalueret samarbejdet, og de muligheder, det giver vores kunder, nu da 24timer og MetroXpress begge udgives af os," siger adm. direktør Søren Riis fra MetroXpress A/S.

"Vi har besluttet at fortsætte annoncesamarbejdet med JP og udvide det til også at omfatte MetroXpress. Vi får styrket indsatsen på nogle lokalområder, hvor vi traditionelt ikke har haft vores fokus. På den måde står 24timer og MetroXpress stærkest muligt nationalt som lokalt," siger han.

Også hos Jyllands-Posten er der tilfredshed med samarbejdet.

"Vi er meget glade for, at MetroXpress har valgt at fortsætte en del af det samarbejde, vi har haft med 24timer. Siden vi startede med salget til 24timer i 2006, har vores kunder taget rigtig godt imod annonce-kombinationen med Jyllands-Posten, og vi håber, at de også vil tage positivt imod de nye muligheder med MetroXpress," siger direktør for Jyllands-Posten Klaus Høeg-Hagensen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også