Unge går efter mærkevarer

Glem alt om, at nutidens unge er flyvske og ufokuserede – de ligner nemlig deres bedsteforældre mere end deres forældre og går efter solide mærkevarer.
Zandra Damsgaard

Ser man på verdens unge internetbrugere over en bred kam, tegner der sig et billede af en gruppe eftertænksomme pragmatikere, der med deres lidt konservative livssyn sætter det gode og solide højst, både hvad angår sociale relationer og varemærker.

Det viser en undersøgelse baseret på et onlinepanel af flere end 12.000 18-24-årige fra 26 forskellige lande verden over.

Den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse er foretaget af Microsoft i samarbejde med OnePointNine, som er en afdeling af forskningsinstituttet Synovate, og undersøgelsens resultater offentliggøres ifølge Microsoft Advertising i løbet af de kommende måneder.

Kender deres reklameværdi
Microsoft vil dog gerne afsløre, at den brogede skare af unge lidt overraskende har vist sig at være en generation fuld af mærkevareentusiaster.

”De ser sig selv som potentielle eksperter, der gerne vil give meninger og oplysninger videre online, og er klar over deres mulighed for at påvirke andre,” lyder der blandt andet fra Microsoft Advertising.

Mere end en fjerdedel af de unge har talt om varemærker i internetfora, og omtrent lige så mange har føjet mærkevarerelateret indhold til Instant Messenger eller sociale netværkssider. Samtidig er undersøgelsens unge åbne over for mærkevarers involvering i musikbegivenheder og festivaler.

På trods af deres interesse for og engagement i mærkevarer er de unge langt drevet af modefænomener. De har en fornuftspræget holdning til tingene og vil gerne købe nye apparater, hvis brug og værdi er dokumenteret. Dog lurer angsten for at gå glip af prisfald lige om hjørnet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også