Ekspert: TV 2 er ikke reddet

TV2 fik en lille opmuntring i dag med medhold i fire EU-sager, men Merete Eldrup & Co er langt fra i mål.
Per Fanefjord Laursen

TV 2's kvaler med EU er ikke afsluttet, selv om tv-stationen fik medhold i dag

"TV 2 vandt en lille sejr, men det afgørende nu er, om Viasat og SBS vil anke de afgørelser, der gik dem imod, og om kommissionen vil anke det, der gik den imod. Sidstnævnte tvivler jeg på. Det er svært for den at godtgøre, at grundlaget for beslutningerne i 2004 var i orden,” siger Peter L. Vesterdorf Lic. jur. i EF-ret til Mediawatch.dk

Retssagerne handler om EU-Kommissionens afgørelse i 2004, der dømte TV 2 til at betale statsstøtte for godt én mia. kr. tilbage for perioden 1994 til 2002. Staten og TV 2 mener, at beløbet var for højt. Men konkurrenterne fra SBS og MTG lagde sag an mod Kommissionen, fordi de mente, at tallet var alt for lavt sat.

EF Domstolen har besluttet, at EU-Kommissionen ikke havde ordentligt grundlag for sin beslutning i 2004. Staten og TV 2 fik ret i, at det ikke nødvendigvis var et problem, at TV 2 havde en reserve til at levere public service for. Samtidig fastlår EF-domstolen, at det ikke var rigtigt, når Viasat og SBS hævdede, at Kommissionen ikke burde godkende definitionen af TV 2's public service-forpligtelser.

De andre sager om TV 2's rekapitaliseringen på 440 mio. i 2004 blev ikke afgjort i dag, men kommer for retten i Østre Landsret, og de er potentielt lige så alvorlige for TV 2, som sagerne, stationen fik medhold i i dag.

"Der er nye problemer i det i fremtiden for TV 2," siger Peter L. Vesterdorf.

Peter Vesterdorf forestiller sig, at kommissionen kunne vælge at slå det hele sammen og se resten af TV 2's forhold under ét. Kommissionen skal alligevel se på og acceptere den redningsplan for TV 2s drift, TV 2s ledelse og politikerne skal fremlægge for kommissionen til februar.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også