Avisernes hemmelige våben: Papir

Mediekritikeren William Powers var dagens bløde indslag på en WAN's nyligt overståede 'Readership'-konference. Han lovsynger papiret, og kalder avisen en oase i det digitale kaos.
Tine Brødegaard Hansen

William Powers skriver om medier som klummeskribent for The Nation Magazine i USA og er forfatter til 'Hamlet's Blackberry' om papirets evige kraft.

"Digitale medier har mange velkendte fordele, men mange mennesker overser de ting, print gør bedre. Aviser kan med fordel udnytte de kvalitative fordele," sagde William Powers på den årlige aviskonference arrangeret af World Association of Newspapers (WAN), der blev afholdt i sidste uge i Amsterdam.

Hans store anke mod digitale medier er, at læsning på computeren optager for meget af hjernens energi fra de emner, man læser om. Frem for at have sit fokus på dem, koncentrerer man sig om alt det andet, man også kunne foretage sig på nettet og om de andre dokumenter, man som regel også har åbne.

Dog begyndte William Powers sit oplæg med, at selv et år efter udgivelsen af hans essay, får han henvendelser fra mennesker, der har læst det 75 sider lange essay på nettet, og er blevet inspireret til at kontakte Powers blandt andet så han kan holde oplæg på konferencer.

William Powers var ikke alene om at se goderne ved print. Også VG-chef Torry Pedersen nævnte i sit indlæg på konferencen, at en af printavisens gode salgsargumenter er, at man kan blive færdig med den. Nettets informationer er derimod uendelige og uendeligt til debat, hvilket kan være en stressfaktor som læser.

Fakta om avisbranchen:

  • Aviser er en global industri med en årlig omsætning 190 mio. dollar.
  • Mere end 573 mio. mennesker verden over køber hver dag en avis.
  • På verdensplan læser mindst 1,7 mia. dagligt avis.
  • De globale betalte avisoplag er steget 2,57 pct. i 2007 og 9,39 pct. over de seneste fem år.
  • Der er mere end 11.900 avistitler på verdensplan.
  • Aviser er verdens andetstørste annoncemedie (27,5 pct.) og overstiger det samlede budget for radio, outdoor, biografer, magasiner og internettet. I kombination med magasiner er print verdens største annoncemedie med en share på 40 pct.

Kilde: WAN

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også