Tour de France bliver på TV 2

Efter de seneste dopingskandaler har de to tyske tv-kanaler ARD og ZDF besluttet sig for ikke at sende 2009-udgaven af Tour de France. Men herhjemme er der ingen slinger i valsen hos TV 2. Her fortæller sportschef Frederik Lauesen, at dopingskandalerne med blandt andet toprytterne Bernard Kohl og Stefan Schumacher ikke ændrer ved stationens dækning. Til Sporten.dk siger Frederik Lauesen, at han ikke synes, det er den rigtige fremgangsmåde at boykotte touren.
MediaWatch

Efter de seneste dopingskandaler har de to tyske tv-kanaler ARD og ZDF besluttet sig for ikke at sende 2009-udgaven af Tour de France.

Men herhjemme er der ingen slinger i valsen hos TV 2.

Her fortæller sportschef Frederik Lauesen, at dopingskandalerne med blandt andet toprytterne Bernard Kohl og Stefan Schumacher ikke ændrer ved stationens dækning.

Til Sporten.dk siger Frederik Lauesen, at han ikke synes, det er den rigtige fremgangsmåde at boykotte touren.

"Hvis alle politiske journalister var holdt op med at stille spørgsmål til Nixon, da den sag kørte, så havde de sgu været nogle dårlige politiske journalister," argumenterer han.

Han understreger samtidig, at det ikke er af økonomiske årsager, at TV 2 fortsat dækker touren.

"Der er ingen økonomiske bagtanker. Nu har jeg ikke tallene foran mig, men jeg tror, at når man gør regnestykket op med udgifter til rettigheder og indtægter ved reklamer, så er det ikke fordi, at vi tjener penge på at sende touren," siger han.

De to tyske kanaler boykottede også touren i 2007, da det kom frem, at den tyske rytter Patrik Sinkewitz havde brugt doping.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også