TV 2 og DR mister håndboldseere

Tv-interessen for dansk klubhåndbold er faldet kraftigt i takt med damelandsholdets svingende præstationer. Langt færre danskere sætter sig til rette i sofaen foran skærmen, når Slagelse, FCK og Viborg løber på banen i diverse håndboldhaller landet over. I sæsonen 2002/2003 var der i gennemsnit 346.000 seere til DR's og TV 2's håndboldudsendelser efter kl. 15.30. I sidste sæson var der kun 240.000 seere i gennemsnit. Udviklingen bekymrer TV 2's sportschef Frederik Lauesen.
MediaWatch

Tv-interessen for dansk klubhåndbold er faldet kraftigt i takt med damelandsholdets svingende præstationer.

Langt færre danskere sætter sig til rette i sofaen foran skærmen, når Slagelse, FCK og Viborg løber på banen i diverse håndboldhaller landet over.

I sæsonen 2002/2003 var der i gennemsnit 346.000 seere til DR's og TV 2's håndboldudsendelser efter kl. 15.30. I sidste sæson var der kun 240.000 seere i gennemsnit. Udviklingen bekymrer TV 2's sportschef Frederik Lauesen.

"Det er noget, jeg tager meget alvorligt, og jeg vil sætte mig ned med Dansk Håndbold Forbund for at finde ud af, hvordan vi kan vende udviklingen," siger han.

Sportschefen begrunder seerfrafaldet med, at Jan Pytlicks damelandshold ikke har præsteret.

"Kvindelandsholdet har ikke haft succes, siden de vandt OL i Athen i 2004. Og det har en direkte afsmitning på interessen for klubkampene," vurderer Frederik Lauesen.

Men han griber også i egen barm.

"Jeg satser på at kunne lancere en anderledes håndboldlørdag fra årsskiftet," siger han og understreger, at han endnu ikke har nogen konkrete forslag til nye tiltag.

"Det er en af de ting, jeg har på blokken. Men jeg ved ikke præcist, hvad det bliver endnu,"

Frederik Lauesen tiltrådte som sportschef i TV 2 den 1. september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også