"Hvorfor skulle et af vores sites ikke kunne konkurrere med trafikken på Ekstrabladet.dk i fremtiden?" spørger Clara Mai Kunstmann.

Hun er ikke i tvivl om, at mange af Aller Press' brands har en stor fremtid foran sig på nettet, dels er det meste af Allers indhold som opskrifter og tips langtidsholdbart, dels er brugerne både læsere af bladene, dels helt nye brugere, der kommer via søgeord og sociale netværk.

Nummer 12 på FDIMs udgiverliste
Aller Press ligger nummer 12 på FDIMs nyeste udgiverliste over virksomhedernes samlede trafik med 700.955 månedlige besøgende i august. Der er stadig et stykke vej til mediehuse som JP/Politikens hus (1.964.862 besøgende) og Berlingske Media (1.568.726). I august havde ekstrabladet.dk alene ca. 1.249.000 besøgende.

Indtil videre er 15 af Aller Press’ magasin- og ugeblads-sites blevet relancerede, ti mere er på vej inden året er omme, og det er bare version 1 i en lang række relanceringer, men også første skridt i en række af helt nye lanceringer, siger Clara Mai Kunstmann og tilføjer:

"Vi rammer 63 pct. af den danske befolkning og har en markedsandel på 72 pct., det er en magtfuld berøringsflade, hvor vi kan skabe synergi og gøre opmærksom på vores digitale produkter via de traditionelle medier."

Kvinderne driver markedet
Ud af de ca. 2,3 mio. danskere, der hver uge læser et Aller-blad eller magasin, er de 1,7 mio. kvinder. Derfor har deres behovsafdækning stor betydning for, hvad Aller udvikler til digitale medier.

"Nøglen til succes i det digitale marked ligger i forståelse af brugerne og læsernes behov, og hvad der kan gøre hverdagen lettere og mere positiv for dem, det gør Aller analogt via bladene, og det samme skal vi gøre på nettet. Det er kvinder, der driver markedet og dets cashflow."

Men Clara Mai Kunstmann forventer ikke, at alle sites skal generere masser af trafik. Nogle vil primært fungere som et udstillingsvindue for printbladet, som faste læsere og annoncører kan orientere sig ved hjælp af.

Nichesites vil eksplodere
"Nogle sites vil eksplodere som nichesites, fordi vi kan berige dem ved at bruge indholdet fra bladet på nye måder, udover det indhold vi producerer. Hvis man interesserer sig for loppemarkeder og antikkøb, har magasinet 'Antik og Auktion' for eksempel en unik placering, som vi kan bruge til at indgå samarbejder med andre virksomheder."

Også familieugebladene har Clara Mai Kunstmann høje forventninger til. Hvis danske tendenser følger udlandets erfaringer, så er 80 pct. af brugerne på sitet ikke læsere af bladet, og det giver en helt ny kundegruppe.

"På sigt regner vi med, at ca. 20 pct. af dem, der besøger vores site, er læsere af bladet. Vi har fuld fokus på at søgeoptimere vores sites, og et printugeblad kan ikke bare lægges på nettet, men hvis man en dag skal lave frikadeller og en opskrift på Familie Journalen er den første, der dukker op, så er vores brands stærke nok til, at det er den opskrift, man bruger. Modsat dagbladene er vores indhold langtidsholdbart, det er vores styrke sammenlignet med dagspressen."

Allers digitale udvikling vigtigst
For ca. to år siden blev udviklingsafdelingen, Future Lab, som Clara Mai Kunstmann er chef for, dannet. Holdet er en del af Aller Special Medier med Jesper Ulsø som direktør.

Future Labs primære fokus, er Aller Press' digitale udvikling. Allerede nu er resultaterne mange:

Lancering af 25 sites ialt i år, en frontdesk, der versionerer artikler til nettet, konkurrencer og indhold til web og mobil er bare nogle af de projekter, som Future Lab, har sat turbo på.

Future Lab skal sikre synergi
Den digitale udvikling af Allers brands kræver synergi og tæt samarbejde mellem produkternes ansatte, både hvad angår print og digitale medarbejdere, der dagligt sikrer sammenhængen mellem konkurrencer og indhold på print, web og mobil. Det er her Aller Future Lab har sin vigtigste opgave.

"Vores formål er at binde bånd mellem den viden og de kompetencer, der er i huset, samt at lave forbindelser mellem salg, teknik, marketing og de behov redaktionerne har," siger Clara Mai Kunstmann.

Men en håndfast programerklæring har afdelingen ikke, heller ikke principielle grænser for, hvad den ikke må røre ved. Den ca. ti personer store afdeling skal være organisationens øjne og ører og samle ideer, input og viden op.

Udvikling i organisationens tempo
"Vores rolle ændrer sig hele tiden, jeg plejer at sige, at jeg ikke ved, hvilket job jeg har i næste uge. Afdelingen er vokset massivt i sin levetid på grund af de mange skibe, vi har sat i søen, og folk fra afdelingen er fulgt med projekterne ud i organisationen. Men samtidig med at vi skal fremme udviklingen, skal vi sikre, at den foregår i organisationens tempo."

Clara Mai Kunstmann vender gentagne gange tilbage til det, der er Allers styrke, men også enhver organisations udfordring: Den store mængde af vidende medarbejdere, der har været ansat i et utal af år.

"Vi skal ikke forcere noget, for så taber vi folk i huset, det er jo dem, der ligger inde med den værdi vi har, udviklingen skal også ske på deres præmisser ikke kun på markedets."

En anden udfordring ved at skabe et særligt drivhus for ideer er, at det kan blive en central intern spiller med for meget viden.

"Vores ideer og læring skal være decentraliseret, Future Lab må aldrig blive et monster, der virker som flaskehals for viden. Vi er drivkraft og facilitator, men det skulle gerne være sådan, at udviklingen sker ude blandt medarbejderne og ikke bare her."