Reklamedirektør spår rædselsår

Bjørn Karsholt, direktør for reklamebureauernes brancheforening DRRB, frygter for et rædselsår for branchen i 2009.
MediaWatch

Bjørn Karsholt, direktør for reklamebureauernes brancheforening DRRB, frygter for et rædselsår for branchen i 2009.

Reklamer er noget af det første, virksomhederne sparer på, når der er lavkonjunktur.

Derfor frygter direktør i Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) Bjørn Karsholt, at branchen går et skidt år i møde.

"Det er for tidligt at se noget konkret på tallene, men meldingen fra bureauerne er, at man så småt kan begynde at se annoncørerne holde igen. Resten af 2008 kan blive lidt svært. 2009 kan man vel betegne som et rædselsår, vi bare skal igennem," siger han til Business.dk.

Også manglen på store begivenheder i 2009 kommer til at spille ind.

Hvis der er hverken er OL, valg eller andre store events, er det noget, der kan ses på reklame- og mediebureauernes indtjening.

"Når man kan se, at 2009 bliver et svært år, vil det nok betyde, at man holder igen med ansættelser og investering i branchen," siger Bjørn Karsholt.

Han ser dog også positive aspekter i nedturen:

"De velpolstrede virksomheder bruger gerne økonomiske nedture til at øge markedsandele, og det gøres bedst ved hjælp af markedsføring."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også