DR censurerer tv-vært

Det var for meget for DR's ledelse, at DR2-værten Mikkel Munch-Fals i en filmanmeldelse kaldte den danske regering for en flok løgnhalse.
MediaWatch

Det var for meget for DR, at tv-værten Mikkel Munch-Fals kaldte den danske regering for en flok løgnhalse.

Redaktionschef på DR Søren Mikael Rasmussen har været inde og redigere i filmprogrammet Premiere, efter der er kommet en stribe klager over en udtalelse fra vært Mikkel Munch-Fals.

"Vi har vores egne løgnhalse siddende i en regering, der oven i købet blev genvalgt," sagde Premiere-værten, da han skulle præsentere Michael Moore-filmen 'Slacker Uprising'. Og det var for stærke sager for DR.

"Hvis man bringer en oplysning til torvs i et program, så skal man kunne dokumentere den eller eftervise den. Men her stod den som en personlig kommentar," siger Søren Mikael Rasmussen til politiken.dk.

Fremover skal redaktionschefen godkende Mikkel Munch-Fals' kommentarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også