Da vi begyndte på interneteventyret var det med nicknames. I dag er vi i villige til at gå på nettet med vores sande identitet. Selvom det kan være krænkende for privatlivet, at alle kan følge med på nettet, kan det på længere sigt også være en fordel. Det mente flere af paneldeltagerne på torsdagens oplæg om web 2,0 på New media Days.

I introduktionen til oplægget web 2,0 fik publikum mulighed for at se panelets facebookprofiler, blogs og lignende. Der var ikke meget snask at hente om Henrik Qvortrup (Se&Hør). Ej heller ikke med rådgiver Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder. Tilgengæld kunne publikum se stifter af BeautifulPeople, Kasper Maxmiling Hjorths bryllupsbilleder og advokat Martin von Hallers blog med billeder af børn og fortællinger fra privatlivet viste sig også at være åben for alle.

Ifølge de to sidstnævnte herrer er åbenhed og offentliggørelse af privatliv på nettet heller ikke så slem. Tværtimod. Hvis en googlesøgning ikke afslører tegn på privatliv, og hvis Facebookprofilen mangler, ja så kan det være et problem.

”Hvis jeg skal ansætte en, vil jeg da gerne se på Facebook ,at han har brækket sig på Ibiza og levet et normalt liv”, fortæller Martin von Haller.

Stifter af BeautifulPeople Kasper Maxmiling Hjorth er enig.

”Måske er det ikke det vigtigste lige nu, men inden for fem år, tror jeg at Martin har ret”.

Når Kasper Maxmiling rekrutterer folk til hans virksomhed BeatifulPeople googler hans også deres navne. Og hvis han ikke finder noget, kan det være afgørende for, om at han ansætter dem.

”Hvis jeg har fem ansøgere og fire har en Google-attest, så kunne det godt betyde, at jeg ikke valgte den femte”, siger Kasper Maxmiling og understreger, at et menneskes sociale kompetence har ligeså afgørende indflydelse som de faglige egenskaber.