Boxer TV åbner call center

Boxer TV åbner i dag et call center, der skal servicere danskerne med alle de store og små spørgsmål, de har omkring digitalt tv.
MediaWatch

Boxer TV åbner i dag et call center, som skal servicer danskerne med alle de store og små spørgsmål, de har omkring digitalt tv.

Call Centret åbner et lille år før, det digitale sendenet er en realitet.

"Det har været os magtpåliggende at få etableret et call center så hurtigt som muligt. Den digitale overgang den 1. november næste år bliver én af de største forandringer i den samfundsmæssige infrastruktur i nyere tid. Det vil medføre både stor spørgelyst og nogen usikkerhed, og det vil vi naturligvis gerne gøre, hvad vi kan for at imødekomme så hurtigt som muligt," siger adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV.

På call centret kan danskerne blandt andet få svar på spørgsmål om det digitale modtageudstyr, man har brug for, hvis man ønsker at modtage tv via en almindelig antenne efter 1. november næste år.

Der vil dog stadig være en række spørgsmål, som endnu ikke lader sig besvare. Det er for eksempel endnu uvist, hvilke tv-kanaler der kommer til at indgå i de forskellige pakker, ligesom priserne heller ikke er kendte.

Call centret vil være åbent fra 8-22 på hverdage og fra 10-22 i weekender og på helligdage.

Telefonnummeret er: 7033 2033.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også