Politiken jagter nye netindtægter
Siden 2006 har politiken.dk formået at distancere de direkte konkurrenter, jp.dk og berlingske.dk.
Og Politikens onlineaktiviteter går nu så godt, at de giver overskud, selv om der er smidt store ressourcer i politiken.dk.
"Vores online-aktiviteter er samlet set overskudsgivende, på trods af at vi har placeret 30-40 redaktionelle medarbejdere og yderligere 15-20 tekniske og kommercielle medarbejdere på området," siger chefredaktør Tøger Seidenfaden til Børsen.
Men politiken.dk skal skaffe flere penge til Politiken, understreger han.
"Vi har for eksempel opjusteret vores budget for bannerannoncering i løbet af året," siger Seidenfaden.