2008 tegner til at blive et rigtig godt år for danske film i biografen.
I de sidste 10 år er der gennemsnitligt blevet solgt tre millioner billetter årligt til danske film, men d. 5. oktober i år var dette tal allerede nået.
Ole Christian Madsen og Nimbus Film, som står bag den danske succes 'Flammen og Citronen, er set af 668.000, hvilket giver filmen en flot førsteplads som årets mest sælgende film. Dette har ingen udenlandske film kunne overgå, oplyser Det Danske Filminstitut.
På andenpladsen lå først 'To Verdener' med 315.000 besøgende. Den blev dog overgået i efteråret af 'Blå Mænd', der indtil videre er set af 396.000.
Det er tydeligt, at de danske film i disse uger er mest populære. 'Anja og Viktor 5' er set af 200.000 på blot tre uger, 'Rejsen til Saturn' har haft 206.000 besøgende på 10 dage og den nye familiefilm 'Far til fire - på hjemmebane' har på en weekend haft 63.000 seere.