Karsten Ree: Hellere sælge end konkurrere

Karsten Ree foretrak at sælge Den Blå Avis til eBay frem for at skulle kæmpe mod giganten, der længe har haft kig på det danske marked.
Louise Reseke

"If you can't beat them - join them". Det er tilsyneladende en del af tankegangen bag Karsten Rees beslutning om at sælge Den Blå Avis, Bilbasen.dk og Bilinfo.dk til eBay. En handel til 2,1 mia. kroner, der blev offentliggjort i dag, og som er en af de største i medieverdenen i nyere tid. Ifølge Business.dk bejlede eBay allerede for fire år siden til Karsten Ree, men den gang takkede han nej.

”Da vi mødtes første gang for fire år siden, havde vi ikke lyst til at sælge vores forretning. Men verden udvikler sig, og vi har vidst, at vi skulle slås for det, hvis eBay kom til byen. Derfor har jeg nok været nødt til at indse, at man ikke altid kan køre rundt i den gule førertrøje. Så vi valgte at sælge frem for at tage nogle ordentlige hug på indtjeningen,” siger Karsten Ree til Business.dk.

Ifølge Computerworld har eBay siden foråret haft en afdeling på centrum af København, fordi en forholdvis stor del af danskerne har brugt det internationale handelssite, og der derfor var god forretningslogik i at etablere en lokal base og et lokalt site. Det har eBay nu fået med deres danske opkøb. Den Blå Avis, Bilbasen.dk og Bilinfo.dk forventes at have en samlet omsætning på omkring 300 mio. kr. i år og et overskud på knap 60 mio. kr.

Den Blå Avis-stifter selv vil nu bruge sin tid på en safari-park i Ebeltoft og et selskab, der skal producere bio-ethanol.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også