Kaster og Gaardbo skal hjælpe IBM

Efter et mildest talt skidt år i IBM har it-giganten hyret de tidligere tv-værter Søren Kaster og Jens Gaardbo til at rette op på det blakkede image.
MediaWatch
Efter et mildest talt skidt år i IBM har it-giganten hyret de tidligere tv-værter Søren Kaster og Jens Gaardbo til at rette op på det blakkede image. Skærmtroldene skal lave en omfattende imageundersøgelse blandt danske erhvervsjournalister, og analysen har til formål at afklare, hvad journalisterne mener om IBM. "Lige denne undersøgelse kendetegner en virksomhed, der er presset rent kommunikationsmæssigt. De vil gerne sikre sig, at de ved, hvor problemet ligger. Når man laver den slags undersøgelser, er det typisk, fordi virksomheden har en stor imagekamp foran sig. Når man taler med journalisterne og stiller dem den slags direkte spørgsmål, får man samtidig et netværk, som man senere kan afsætte historier til," vurderer Christian Bogh, der er direktør for PR-bureauet Rescu, over for Business.dk. Initiativet skal ses i lyset af, at IBM i år er rutchet ned til en placering som nummer 44 på Berlingske Nyhedsmagasins imageanalyse. Sidste år lå selskabet nummer 22. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også