Baggrund: Nyhedshedsavisens hovedaktionær, Morten Lund, troede, at han havde fået en af verdens rigeste mænd med til at betale for sin investering, men han sprang fra. Derfra blev det et kapløb med kreditorerne i hælene og en offentlighed, som ikke måtte kende sandheden.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

I slutningen af november 2007 gik to mænd op ad trappen i ejendommen Gammel Strand 40 i København. De bankede på døren på 3. sal hos Nyhedsavisens moderselskab, 365 Media Scandinavia.

Mændene præsenterede sig som repræsentanter for Mecom Group - det britiske selskab, som ejer Berlingske-koncernen. De ville gerne have oplysninger om Nyhedsavisens økonomi. Finansdirektør Lars Lindstrøm ringede til sine islandske ejere: Skal jeg tale med dem?

Ja, fortæl dem det, de vil vide, lød svaret.

Mecoms topchef David Montgomery forhandlede endnu en gang med Nyhedsavisens islandske ejere, som han havde gjort flere gange, siden islændingene i 2006 indledte en blodig aviskrig ved at lancere planerne om en husstandsomdelt gratisavis i Danmark.

Her i november 2007 havde islændingene mistet lysten til den kostbare krig i Danmark. Baugur-gruppen havde lidt store tab andre steder i verden, det var tid at rebe sejl. Det var slut med at sende millioner i hundredvis til København for at dække Nyhedsavisens tab.

Men der kom ikke noget ud af samtalerne med Montgomery.

Betaget af islænding
Så kom en lillebitte aktionær på banen: Morten Lund.

Han havde tilbage i 2006 tegnet sig for en lille aktiepost - 3,75 mio. kr., mindre end 1 pct. - i det islandske projekt sammen med sin partner Søren Kenner. Morten Lund formodedes at være god for et betydeligt, men uvist antal millioner efter heldige it-investeringer i bl.a. Skype.

Nyhedsavisen var en dundrende underskudsforretning - pengene pumpede ud som blod fra en overskåren pulsåre. November måned 2007, som netop var overstået, havde været den værste i avisens historie: Underskuddet lød på 40 mio. kr. Bare på den ene måned.

Og nu var kassen tom.

Men der var lys for enden af tunnelen, mente islændingene. De blev bakket op af et budget, som bestyrelsesformand Svenn Dam og adm. direktør Morten Nissen Nielsen præsenterede: 150 mio. kr. ville være nok til, at Nyhedsavisen kunne overleve, til økonomien ville være i balance. Det var ét i en lang række budgetter, som senere viste sig at afvige betydeligt fra virkeligheden.

Baugur var parat til at levere 70 mio. kr., hvis Morten Lund kom med 80 mio. kr. Morten Lund slog til. Han anede intet om avisbranchen, om trykkerier og avisbude i mørke morgengader. Men han kendte det islandske forbillede Frettabladid fra sin islandske hustru Hlins forældres hjem - og han var voldsomt betaget af Baugurs langhårede ejer, Jon Asgeir Johannesson. Så han ville gerne være avisejer.

Morten Lunds eventuelle rigdom er ikke af den slags, som gør det muligt at hæve 80 mio. kr. i banken. Han satsede på at få andre til at levere pengene i tillid til, at han, Morten Lund, igen havde set rigtigt.

Kinesisk milliardær
Han fik faktisk en rigtig rigmand til at sætte navn på papir: Richard Li, søn af Li Ka-Shing, Hong Kong-kineseren, der med en anslået formue på 23 mia. dollars var nummer ni på Forbes' 2007-liste over klodens rigeste.

Richard Li blev selv rig på medier ved at grundlægge StarTV, Asiens første store satellitkanal og sælge den for en håndfuld milliarder kr. til Rupert Murdoch, og står nu bag bl.a. Hong Kongs største tele- og internetselskab, PCCW. Richard Li ville godt tage en 80 mio. kr. stor chance med Morten Lunds avis. Lod det i hvert fald til.

Hvad, han skrev under på, var, at han i to måneder havde eksklusivitet til investeringen. Da de to måneder var gået, endte Richard Li med at kræve så mange sikkerheder, at Morten Lund lige så godt kunne løbe risikoen selv. Problemet var bare, at Morten Lund ikke havde 80 mio. kr.

Personlige lån
Forhandlingerne med Richard Li havde været spild af tid. Foråret var gået. Fristen for, hvornår Morten Lund skulle levere de 80 mio. kr. ifølge aftalen med islændingene, nærmede sig hastigt. Og islændingenes 70 mio. kr. var ved at være brugt. Der var jævnlige diskussioner om, hvem der skulle betale Nyhedsavisens regninger: Morten Lund, som siden januar 2008 formelt og udadtil havde været Nyhedsavisens erklærede hovedaktionær - eller islændingene som var den reelle ejer, fordi Morten Lund hverken havde betalt for aktierne eller skrevet under på handlen.

Morten Lund kunne ikke komme ud af aftalen uden at risikere en kostbar retssag, som han stod til at tabe.

Altså måtte han skaffe penge. Det viste sig at være svært. At stille Nyhedsavisen som sikkerhed var en vittighed. Morten Lund måtte selv hæfte personligt for lån, som blev meget dyre. En sindrig konstruktion med lån fra flere banker, i sidste ende med den Baugur-dominerede Glitnir Bank som garant, skaffede 80 mio. kr. Men gebyrer og renter og omkostninger åd 25 pct. af pengene, så der kom kun 60 mio. kr. til Nyhedsavisen. Og for at få dem havde Morten Lund pantsat sine aktier i de virksomheder i hans portefølje, som så ud til at være mest værd - bl.a. internet-sikkerhedsfirmaet Bullguard. Han bandt sig meget hårdt op på forsøget på at gøre Nyhedsavisen til en succes. Og han endte med at beholde den ledelse, som sagde, at avisen havde kurs mod økonomisk balance. At det gik fremad.

Dam på vippen
En af hans første planer, da han blev storaktionær tilbage i januar, havde ellers været at fyre Nyhedsavisens arbejde bestyrelsesformand, Svenn Dam, og muligvis også den adm. direktør Morten Nissen Nielsen.

Kemien mellem Morten Lund og ledelses-duoen var ikke god. Svenn Dam har en kontant, til tider brutal lige-til-benet stil - Morten Lund er mere krøllet, rodet og følelsesfuld.

Islændingene var i det stille indforstået med at afsætte Svenn Dam. De var ikke imponerede af, hvad han havde fået ud af at brænde omkring 600 mio. kr. af på halvandet år.

Men på et bestyrelsesmøde ændrede Morten Lund mening:

Svenn Dam gav en præsentation, som forklarede, hvor godt det i virkeligheden gik for avisen: Der var ved at være styr på distributionen, som havde været langt det største og dyreste problem, læsertallet og annoncesalget steg, og annoncerne blev solgt til stigende priser.

Det var en blændende præsentation, som lagde Morten Lund fladt ned. Han blev overbevist om, at Svenn Dam var verdensmester i den avisbranche, som han selve intet vidste om. Og der var en grund mere til at beholde både Dam og adm. direktør Morten Nissen Nielsen: Morten Lunds netværk duede ikke til noget her - han kendte ikke en eneste, som kunne erstatte dem.

Kassen tom igen
Det blev han glad for i løbet af foråret, da en af de første handlinger blev at skære omkostninger væk. Dam og Nissen Nielsen var meget effektive til den disciplin. Redaktionen blev beskåret voldsomt uden en eneste arbejdsnedlæggelse. Og det lykkedes at spare hele den kostbare husstandsomdeling i Odense væk - 66.000 aviser - uden at læsertallet gik ned, fordi Morten Nissen Nielsen samtidig skaffede en aftale, som placerede Nyhedsavisen i alle Arrivas tog.

Da Morten Lund i løbet af april havde skrabet pengene sammen til at betale islændingene for aktierne, syntes han, at det så lyst ud. Målt med den helt særlige regnestok, der blev skabt til gratisaviskrigen, blev maj 2008 en rigtig god måned: Underskuddet var på 21 mio. kr. Selv om det var mange penge, var det dog kun halvdelen af minusset i november 2007. Og juni var endnu bedre: Minus 19 mio. kr. I betragtning af, at underskuddet havde været 34 mio. kr. i januar, kom man ikke uden om, at der var fremgang.

Den 2. juni 2008 viste målinger for første gang, at Nyhedsavisen var Danmarks mest læste avis, så det kunne ikke ødelægge hovedaktionær Lunds humør helt, at pengekassen allerede var tom igen. Og at bestyrelsesformand Svenn Dam over for Morten Lund og Thordis Sigurdardottir, som repræsenterede de islandske aktionærer, pegede på, at der skulle afleveres regnskab, og at revisoren kun ville give det en blank påtegning, hvis der var penge nok til at drive virksomheden videre.

Både Lund og Sigurdardottir skrev under på erklæringer om, at de finansielt stod bag Nyhedsavisen. Revisoren forlangte mere substans - han ville gerne se rigtige penge.

Find 78 millioner
Så begyndte et helvede af en sommer for Morten Lund. Han ringede til alle han kendte, trykkede på alle de knapper han vidste hvor sad, men det hjalp ikke. Ingen ville putte penge i hans gratisavis i Danmark.

I sommerens løb havde bestyrelsen godkendt et nyt budget: Det sagde, at økonomien i november 2008 ville være forbedret så meget, at underskuddet kun var på et encifret antal millioner, ved årsskiftet ville der være balance, og derfra ville det gå mod overskud. Det handlede altså om at holde skuden flydende til nytår. Det kunne gøres for 58 mio. kr., sagde budgettet. Men der lå en stak ubetalte regninger, så der blev nok brug for en ekstra buffer på 20 mio. kr.

Så opgaven til Morten Lund lød: Find 78 mio. kr.

Det lykkedes. Men på en måde som er et af stridspunkterne i forbindelse med Nyhedsavisens lukning. Så vi zoomer lidt ind for at se, hvordan de 78 mio. kr. var sat sammen:

Venner og bekendte
Morten Lund havde solgt sine Bullguard-aktier til den amerikanske venture-fond Draper Fisher Jurvetson for 11 mio. kr. Sammen med en partner i fonden, Tim Draper, har Morten Lund et investeringsselskab, Lund 3 ApS. Fra denne fælles kasse accepterede Tim Draper, at Morten Lund tog ni mio. kr. og puttede dem ind i sin avis.

Dermed var de første 20 mio. kr. i kassen. De næste 20 mio. kr. var ikke rigtige penge. Det var Dansk Avistryk, som accepterede, at lade Nyhedsavisens gæld for trykning af avisen vokse fra 15 til 35 mio. kr. frem til 1. november - derefter skulle der aftales en afdragsordning.

Endelig lånte Morten Lund 18 mio. kr. af bekendte, nogle af dem på uhyrlige betingelser som de såkaldte 100 procents lån: De skal betales tilbage med det dobbelte beløb efter to år.

Dermed var de 58 mio. kr. nået, som ifølge det nye budget var nok til at komme igennem til årsskiftet og den forventede balance i økonomien. De 20 mio. kr. ekstra til at betale bunken af regninger med var på sin vis også hjemme: Morten Lunds ven på Mallorca, Morten Søndergaard Pedersen, som senere blev central i forbindelse med en hemmelig aftaletekst, skrev under på et letter of intent om at stille 20 mio. kr. til rådighed. Men pengene kunne tidligst komme til udbetaling den 1. november, og kun hvis Nyhedsavisens økonomi til den tid levede op til budgettet.

Amerikansk "partner"
Det trak meget længe ud at få pengene på plads, og det blev et problem: Da regnskabet ikke blev afleveret til tiden, blev det en historie i medierne. De kunne gennem flere uger skrive, at Nyhedsavisen var truet af tvangsopløsning, fordi regnskabet ikke var afleveret. Allerede den 11. juli sendte Morten Lund ganske vist sms'er til Nyhedsavisens ledelse: Der er en aftale, den giver os penge nok til jul, jeg finansierer det selv.

Men der gik alligevel næsten tre uger mere, før alle papirer var underskrevet, og det glade budskab om Nyhedsavisens overlevelse kunne offentliggøres.

Det skete med eneret for Dagbladet Børsen, som den 30. juli skrev på forsiden: "Amerikansk fond redder Nyhedsavisen". Den store amerikanske venturefond Draper Fisher Jurvetson blev præsenteret som "ny partner i Nyhedsavisen", og Morten Lund erklærede sig »pavestolt over at have fået en finansiel partner i verdenseliten - og over, at der nu er sikret kapital nok til at bringe Nyhedsavisen i overskud«.

Hverken Morten Lund eller adm. direktør Morten Nissen Nielsen satte noget beløb på den nye kapital, men Børsen brugte tidligere udtalelser fra Morten Lund til at gætte på, at det handlede om 150-300 mio. kr. - et gæt som levede videre i medierne som "et stort, trecifret millionbeløb" i de kommende dage, uden at blive modsagt af Nyhedsavisens ledelse eller ejere.

Ubetalte regninger
Det kunne der ellers godt være grund til, for virkeligheden var, som beskrevet, meget anderledes:

Beløbet var langt mindre, de kontante indbetalinger endnu færre, og den amerikanske fond var kun kommet med småpenge, som bestemt ikke gjorde fonden til "partner".

Hvad der slet ikke kom frem: Den dag, regnskabet blev underskrevet, lå der ubetalte regninger for 65 mio. kr. hos Nyhedsavisen og søsterselskabet Morgendistribution Danmark. Bl.a. var der stort set ikke betalt A-skat for de mange avisbude gennem hele foråret.

De ubetalte regninger var en væsentlig forklaring på, at Nyhedsavisen - trods de begejstrede forsikringer om redning - kun havde 18 udgivelser tilbage, før den gik konkurs og efterlod et stort milliontab hos kreditorerne.