Kulturministeren mangler en pressechef
Martin Østergaard, der i en lang årrække har været pressechef i Kulturministeriet og for Brian Mikkelsen, er fulgt med den nyudnævnte justitsminister.
Derfor søger Carina Christensen, der har været udenlands og lidt pressesky i sin første uge, nu en pressechef, der skal rådgive hende i presse- og informationsspørgsmål - herunder have ansvaret for pressekontakt, forberedelse af pressemøder, udarbejdelse af pressemeddelelser, artikler og taler m.m.
Ifølge stillingsopslaget søges en person med erfaring som journalist, og som har kendskab til pressearbejde og den politiske proces på Christiansborg.