Gulex.dk linker dybt uden tilladelse

Nettjenesten Gulex.dk linker dybt til en række danske netmedier uden den nødvendige tilladelse.
MediaWatch

Nettjenesten Gulex.dk linker dybt til en række danske netmedier uden den nødvendige tilladelse.

Holger Rosendahl er chefjurist i Danske Dagblades Forening og han slår fast, at Gulex linker på en måde, der kan stride mod reglerne.

"Jeg vil bestemt kigge nærmere på sagen, for Gulex.dk linker jo på en måde, som normalt ikke er accepteret," siger Rosendahl til Mediawatch.

Gulex bryder reglerne, fordi de linker 'dybt'. Det betyder, at der på Gulex.dk linkes direkte til enkelte artikler på eksempelvis hjemmesider som berlingske.dk og politiken.dk.

Hos Politiken kender udviklingschef Morten B. Teisner ikke til nogen aftale, der skulle give Gulex ret at linke direkte til Politikens hjemmeside.

"Jeg vil bede Holger Rosendahl se nærmere på sagen, for mig bekendt har vi ingen særaftale med Gulex," siger Teisen.

Holger Rosendahl pointerer endvidere, at Gulex også forbryder sig mod almindelig god tone ved at åbne indholdet på andre hjemmesider i sine egne vinduer.

Det giver sig udslag i, at eksempelvis Berlingskes artikler optræder i et Gulex-browservindue. På den måde bruger den norsk ejede hjemmeside indholdet på andre sider til selv at tjene penge.

"De bruger andres sideindhold til selv at få trafik," lyder Rosendahls vurdering.

At Gulex.dk linker som de gør, er især interessant, da Danske Dagblades Forening tidligere har forhindret Google i at oprette en nyhedssøgemaskine i Danmark, netop på grund af de såkaldte 'dybe' links.

Gulex.dk havde ifølge Foreningen af Danske Internetmedier flere end 350.000 brugere i juli 2008. Det er flere besøg end både Borsen.dk og forum.dk.

Mediawatch har forsøgt at få en kommentar fra Gulex, men det har ikke været muligt.

Gulex.dk er ejet af det norske firma Advista A/S. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også