Fagblade vinder - dagblade taber på jobannoncer

Tema: Sammenlignet med dagbladene rammes fagmedier ikke så slemt af faldende jobannoncering.

Per Fanefjord Laursen

Tema: Sammenlignet med dagbladene rammes fagmedier ikke så slemt af faldende jobannoncering.

Især dagbladenes rubrikannoncer er hårdt ramt af svagere konjunkturer. Aviserne tjener færre penge på annoncering for boliger og job.

Samlet set mistede branchen godt 100 millioner kroner på rubrikområdet i årets seks første måneder målt i forhold til samme periode i 2007, og selvom faldet har været mest dramatisk hos de landsdækkende titler, mærker den regionale og lokale presse også tilbagegangen.

Få er i tvivl om at det generelle jobmarked er nede efter de seneste år med gode tider, men på en række nichemarkeder ser situationen ikke så slem ud.

Ingeniøren har øget omsætning
Mens dagbladenes annonceomsætning på jobs er faldet med 19,8 procent i første halvår vs 2007. De landsdækkende dagblades samlede omsætning er faldet hele 27,3 procent. Derimod er Ingeniørens jobomsætning steget med 8,3 procent.

"Jeg kan ikke tale for alle, men vi har endnu ikke mærket en nedgang, og jeg tror det gælder for en række fagmedier," siger Kommerciel Direktør Christian Hjorth, Mediehuset Ingeniøren.

"Vi har en stor andel af Ingeniørstillingerne i Danmark, og det må være udtryk for, at der stadig er markant efterspørgsel efter ingeniører. Mon ikke det gælder for en række andre stillingsgrupper indenfor det uddannede/akademiske områder," siger han og henviser til, at man for tre uger siden kunne læse, at der de næste 12 måneder vil være en overefterspørgsel på ca. 16.000 IT arbejdere i Danmark.

I en artikel i Børsen sidste onsdag fremgik det, at der er flere tegn på, at jobvæksten ikke fortsætter med samme grad.

"Måske, og det kan sagtens ske, at Mediehuset Ingeniøren også kommer til at opleve et fald. Jeg mener blot at markedet er langt mere differentieret, end det indtryk Børsen efterlod," siger han.

Christian Hjorth understreger, at jobopslag bevæger sig mod nettet, fordi mediet er markant billigere end print.

"Den strukturelle udvikling går mod nettet, ingen tvivl, men det var dog samtidig interessant at konstatere, at da konjunkturerne vendte, ca 2003-2004, voksede også printmarkederne markant."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også