Medier jager jobannoncer

Tema: Mange medier vil have en bid af det lukrative jobannoncemarked, men det kræver nytænkning. Vi er nået til tredje generation af jobannoncer, mener bureaudirektør.
Louise Reseke
Tema: Mange medier vil have en bid af det lukrative jobannoncemarked, men det kræver nytænkning. Vi er nået til tredje generation af jobannoncer, mener bureaudirektør.

Søndagsavisen lancerede i august jobsektionen JobLiv for at sætte sig yderligere på jobmarkedet, mens MetroXpress har investeret i jobportalen Get2work.dk.

"Jobannoncemarkedet er et meget lukrativt marked, som vi har oplevet stor fokus på i de senere år på grund af det økonomiske opsving og manglen på kvalificeret arbejdskraft. Det betyder, at der er en øget konkurrence på markedet og mange medier prøver forståeligt nok at få en bid. Men skal det lykkes, kræver det nytænkning," siger Sussi Bergh, direktør i mediebureauet Promedia, der har specialiseret sig i stillingsannoncer.

Formidling af værdier
Seneste bud på et medie, der går målrettet efter stillingsmarkedet, er det gratis karrieremagasin Way to Work, der med sit annonceformat har valgt at sætte fokus på employer branding frem for specifikke jobannoncer. Og det er klogt, mener Sussi Bergh. For det handler ikke om at "pushe" jobannoncer i dag, men om at skabe et univers, der også formår at formidle virksomhedens værdier.

"Vi er nået til tredje generation af stillingsannoncer. Første generation var rubrikannoncerne, anden generation online jobdatabaser, men de er allerede passé i dag. I dag gælder det om at tiltrække adfærd ved at skabe et univers og miljø om jobannoncerne, der er attraktivt for målgruppen. Det er lige meget i dag, om der er 2000 job i en jobdatabase, hvis man ikke kender sin målgruppes adfærd, og dermed kan målrette sin annonce-platform meget specifikt den målgruppe," siger Sussi Bergh.

Ingeniøren gør det godt
Hun peger på Ingeniøren.dk som et medie, der har forstået at målrette sit jobmarked til målgruppen, og som også har oplevet en fremgang på stillingsmarkedet i modsætning til mange andre medier.

"Jobannoncemarkedet langt mere komplekst i dag end tidligere, der er langt flere medier. Det handler i dag ikke om at søge en stilling, men om at blive tiltrukket af en virksomheds værdier og kultur. Derfor er det vigtigere end nogen sinde, at vi kender både målgruppernes adfærd og i særdeleshed mediernes funktionaltitet" siger Sussi Bergh.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også