Tv-vært betaler ikke licens
I protest mod BBC's skræmmekampagner afslører den kendte britiske tv-vært Noel Edmunds, at han ikke betaler licens.
BBC kører i øjeblikket en kampagne for at få briterne til at betale licens. Men kampagnen er ikke faldet i god jord hos journalist og tv-vært Noel Edmunds.
Han mener, at kampagnen er truende, og han indledte for to måneder siden sin boykot af licensen.
"De har ikke opdaget det endnu, og ingen har ringet på min dør," siger Noel Edmunds til BBC.
59-årige Noel Edmunds har arbejdet i 30 år på BBC både på radio og tv, men nu er han ansat på Sky 1.
BBC har ikke ønsket at kommentere direkte på Noel Edmunds anklage om, at det nationale tv-selskab truer folk til at betale licens, men skriver i en udtalelse, at "vi opfordrer virkelig folk til, at være en del af det her." |NP|