Avistrykkerier truet af overkapacitet

Flere af landets trykkerier risikerer at lukke på grund af gratisavisernes ustabile væksteventyr og dagbladenes svingende oplag, skriver Børsen.
MediaWatch

Flere af landets trykkerier risikerer at lukke på grund af gratisavisernes ustabile væksteventyr og dagbladenes svingende oplag, skriver Børsen.

"Ser man helt nøgternt på det, så er der en overkapacitet i markedet", siger koncerndirektør Jens Bruun fra JP/Politikens Hus, der både ejer JP Tryk, Politiken Tryk og er medejer af det underskudsgivende Trykkompagniet.

Trykkeriernes fremtid tegnede ellers lyst for et par år siden, da oplagene eksploderede sammen med gratisaviserne. En udvikling, der udløste massive investeringer hos flere trykkerier.

"Udvidelserne blev sat i gang på et tidspunkt, hvor man var overbevist om, at væksten blandt aviser ville fortsætte. men der skete lige det modsatte," siger Jens Bruun.

Nedturen fik senest et nøk i sidste uge, da Nyhedsavisen lukkede og trak over 400.000 gratisaviser ud af markedet, skriver Børsen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også