Udfordringen for Nova FM

Succeskriterierne er ikke ændret stort for den nye landsdækkende radio, der går i æteren i dag, siden frekvenserne husede TV 2 Radio.

MediaWatch
Succeskriterierne er ikke ændret stort for den nye landsdækkende radio, der går i æteren i dag, siden frekvenserne husede TV 2 Radio.

Skal Nova FM have kommerciel gennemslagskraft, så handler det stadig om at gøre indhug i den kommercielle share og DRs store andel af danskernes radiolytning. Medieanalytiker Per Fanefjord Laursen gør i et blogindlæg hos MediaWatch udfordringerne til Nova FM sådan op:

1. Stationen skal vinde en share på 8-10 % i 12+ og levere en dominerende kommerciel share på f.eks. 40 %.

2. Samlet skal kommerciel radio gøre indhug i DRs høje share på godt 70 %, så den nærmer sig svensk niveau på ca. 60 % (i 12+). Målt i 15-50 år er DR dog allerede nede i ca. 60 %.

3. Endelig skal de kommercielle radio-aktører bage en større kommerciel kage og få mere forretning ud af deres produkter. Omsætningen i kommerciel radio er kun øget med ydmyge 63 mio. kr. siden 2003.

Ifølge Per fanefjord Laursen bliver det (også) en hård nød at knække for SBS og Nova FM, dog har radioen en række fordele TV 2 Radio ikke havde. F.eks. må radioen formodes at have langt mindre driftsomkostninger, og så slipper SBS for at betale koncessionsafgiften på 23 mio. kr., som "sleeping partner" TV 2 står for.

Læs hele Per Fanefjord Laursens analyse af Nova FMs udfordringer her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også