Det kræver nye "trin", høj energi og en stor mængde kærlighed for at lave femte sæson af et danseprogram.

Studiet på Amager. Fredag klokken 19.45. Et kvarter til at premieren på Vild med Dans skal danses. Bag scenen bliver det sidste spray hårlak fordelt i Marianne Eihilts touperede hår, imens et andre dansere og kendte øver et sidste chassé-trin inden nedtællingen begynder. Hans Pilgaard fortæller jokes. En dansers ben bliver sprayet med et sidste lag glimmerspray. Statsministerfruen Anne-Mettes makeup tjekkes en sidste gang.

Det er ikke til at se, at det nye hold af dansere og kendte kun har kendt hinanden i en måned. De krammer hinanden, som var de til en højskolereunion. Det er ikke kun blandt de optrædende at kærligheden er i centrum. Overalt i studiet blandt pr-folk, runnere, praktikanter og backstagecrew er der dømt endnu flere krammere og endnu mere kærlighed. Ord som fredagskrig og seertal bliver ikke engang nævnt.

Mindre standarddans, mere kærlighed

Producer Thomas Richardt Strøbech er helt bevidst om, hvor stor betydning kærlighedsmantraet har for programmet. Den energi og de gode vibrationer, som deltagerne oplever gennem dansen, skal skinne igennem skærmen og nå ud til stuerne. At kærlighed er blevet et så stort nøgleord for produktionen er kommet lidt hen af vejen, siger Thomas Richardt Strøbech.

"Vi har efterhånden fundet ud af hvad virker. I begyndelsen var programmet sådan lidt mere stift med et islæt fra den seriøse danseverden. I dag er vi lidt mere løse og mere kærlige."


Amerikansk inspiration

Det er nu femte gange at Vild med Dans skal suge danskerne til skærmen. For at få inspiration har redaktionen på Mastiff kigget adskillige timer på de udenlandske versioner af programmet. Det var dog mere det amerikanske end de indiske, som har præget den nye sæson af formatet.

Allerede i introen til udsendelsen ser vi parrene blive præsenteret, imens Andrea Elisabeth Rudolf og medværten Claus Elming først kommer på skærmen, når de står på scenen og siger velkommen. Sammenlignet med de tidligere programmer, er det tydeligt, at tempoet er højere, og konkurrencen deltagerne imellem er ekstra fremhævet. For eksempel ser vi et indslag om mændenes interne kamp om at vinde. Den ide kommer fra den amerikanske version. En anden ide er konceptet med kommentatorboksen "Dance Center", hvor aftenens trin bliver analyseret og kommenteret med humor.

Ingen krig eller konkurrence - endnu

Ved afslutningen af programmet er der dog ikke meget konkurrence at spore, for ingen af deltagerne skal sendes hjem før næste fredag. Værter, dansere, kendte, kendtes venner og familie og så selvfølgelig journalister samles på dansegulvet. Heller ikke Andrea Elisabeth Rudolph vil tale om seertal, hun fortæller bare, at hun gør alt hvad hun kan, for at Vild med Dans skal blive det godt. Det samme siger Thomas Richardt Strøbech, som efter udsendelsen har svært ved at komme ned igen.

 

"Jeg føler mig en, der lige har fået et barn, og nu håber jeg bare på, at de andre ikke synes, det er grimt"