Microsoft udvider platform

Med et nyt køb i støbeskeen udvider Microsoft sin forretning for internetsøgning og e-handel i Europa.
MediaWatch

Med et nyt køb i støbeskeen udvider Microsoft sin forretning for internetsøgning og e-handel i Europa.

It-giganten har ifølge Reuters sagt ja til at købe Greenfield Online, der ejer det europæiske site ciao.com, hvor man kan sammenligne priser. Microsoft skal have omkring 486 millioner dollars op af lommen for den investering.

Microsoft, der tidligere i år forsøgte at købe Yahoo, sagde fredag, at nyanskaffelsen skal komme deres Live Search-platform til gode.

Internetsøgning er domineret af Google, der tegner sig for 62 pct. af søgningerne verden over og 79 pct. i Europa.

Derimod har Microsoft en markedsandel på to pct. i Europa og ni pct. på verdensplan og ligger dermed efter både Google og Yahoo. I Europa er Microsoft desuden overgået af auktionssitet eBay og russiske Yandex.

"Holdet bag Ciao har opbygget et fantastisk forbruger-community baseret på intuitiv teknologi og udvidede handelsrelationer, som vi tror vil være til stigende fordel for Microsoft Live Search-platformen," siger Microsofts vicedirektør for Windows og onlinetjenster, Tami Reller. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også