Vild med Dans-deltagelse giver kommerciel værdi

Når deltagerne i 'Vild med Dans' går på gulvet for første gang i aften, er de ikke kun med, fordi de kan lide at svinge skankerne.
MediaWatch

Når deltagerne i 'Vild med Dans' går på gulvet for første gang i aften, er de ikke kun med, fordi de kan lide at svinge skankerne.

Mange af dem er ikke blinde for, at en eksponering i prime time på TV 2 gør underværker for deres egen kommercielle værdi.

Det erkender sanger og skuespiller Søren Bregendal.

"Der er flere, der kommer til at kende mig. Det er pludselig ikke kun et bestemt segment eller den fanbase, jeg normalt henvender mig til, men også hele familien Danmark, der sidder og kigger med," siger han til Berlingske Tidende.

Fra tidligere omgange af 'Vild med Dans' har sangeren Nikolaj Christensen fra 'Nikolaj og Piloterne' og skuespiller David Owe tidligere anerkendt programmets betydning for deres trin op ad karrierestigen.

Og når det gælder Søren Bregendal, er der gode muligheder for, at han bliver folkeeje med sin deltagelse i 'Vild med Dans'. Det vurderer Roy Langer, professor i kommunikation ved Handelshøjskolen i Århus.

"Det kan give det afgørende boost for hans karriere, hvor han får en helt anden platform at vise sig frem på," siger han og advarer i samme åndedrag mod at søge opmærksomhed i en sådan grad, så en uheldig overeksponering erstatter den positive omtale. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også